Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria


Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Spørg lægen - Influenza
Herunder findes spørgsmål, der er stillet af andre brugere af Rejsedoktor.dk

H1N1 og vaccinationer

Efter sigende har min datter og jeg Influenza A (egen læge via telefon). Det er på retur. Smitter hosten stadig? Og skal det føles som en mursten på brystet, har svært ved at trække vejret, specielt når vi ligger ned? 
Jeg har bronkitis om vinteren og hendes immunforsvar er ikke for godt(ikke dokumenteret). Vi står og skal til Indien om 1 måned og skal vaccineres, må vi gøre det nu eller skal vi vente? 
Hvor lang tid skal der evt. ca. gå?


Man plejer at vaccinere folk hvis de er feberfri, så det er det der er vigtigt. Man kan sagtens hoste 3 til 4 uger efter en svær influenza, men det er ikke en grund til ikke at vaccinere jer mod det i har brug for til jeres rejse til Indien.



Tamiflu

Jeg er en 37 årig kvinde, som var i Californien og på Hawaii i maj måned, lige da svineinfluencaen kom derover, så min læge gav mig Tamiflu på 75 mg, 2x10 stk, som min mand og jeg skulle tage med som forebyggelse, men vi fik aldrig rigtige instrukser på, hvordan vi skulle tage dem, da det hele gik meget stærkt, da influencaen slog igennem 2 dage før vores afrejse,så vi tog dem aldrig og blev heller ik syge derover. 
Men nu står vi og skal rejse til Californien,Hawaii og flere steder i Mexico i december måned, så mit spørgsmål går på, om hvad vi skal gøre nu, om vi skal tage Tamiflu ved influenca symptomer eller som forebyggelse, eller om vi slet ik skal gøre noget???? Jeg har svær Psoriasis, ved ik om det kan gøre mig mere modtagelig for influencaen, men vil helst ikke tage tamiflu, med mindre I anbefaler det.


Psoriasis er bestemt ikke en risikofaktor for H1N1 influenza. 

Vi anbefaler ikke at normale, voksne, raske mennnesker tager tamiflu hvis de får influenza. 




Gravid til Thailand

Jeg er gravid i uge 10 nu og vi har planlagt en rejse til Thailand d. 13 januar 2010. Er det forsvarligt at tage afsted nu med influenza A1 osv. og kan jeg tage nogle forbehold?? Blev vaccineret i dec. sidste år mod leverbetændelse og fik stivkrampe

Du har sandsynligvis en større risiko for H1N1 i Danmark end i Thailand. Vi forventer at epidemien topper hehjemme i løbet af de næste 2 til 4 uger, så burde du ikke lade dig vaccinere?

Du skal have et 2. stik mod leverbetændelse for at få den lange beskyttelse.

(15. november 2009)





Thailand og H1N1

Min datter skal rejse til Thailand om 2 uger og er i nu 14 uge .Har desuden asthma ,men kun udløst af aktivitet eller øvre luftvejsinfektioner.
Hun tør ikke lade sig vaccinere mod svineinflueza af frygt for at der kan vise sig alvorlige bivirkninger for hende og barnet. Vil 10 ml gammaglobulin som alternativ profylakse give en vis beskyttelse? Foruden Tamiflu.


Gammaglobulin vil ikke give nogen som helst beskyttelse mod den nye H1N1 virus. Vaccination efter 16. graviditetsuge kan ikke skade barnet. Hvis man ikke ønsker det, er Tamiflu eller Relenza behandling ved influenza lignende sygdom, det man vil foreslå.

Vaccination beskytter bedre end Tamiflu, og vaccination vil betyde, at der dannes antistoffer mod H1N1 hos moderen, som så overføres til barnet under gravidteten. Det betyder, at barnet fødes med antistoffer mod H1N1 og dermed har en vis beskyttelse de første 6 måneder af sit liv.





Vaccination mod H1N1 til 3 mdrs barn

Mit spørgsmål drejer sig om min lille datter på snart 3 måneder og vaccination mod H1N1. Jeg synes det er svært at gennemskue om et ellers sundt barn skal have denne vaccine. Jeg spørger da vi om kort tid rejser til Belgien og da jeg ved at flyrejser kan være en kilde til smitte. Derfor- vaccinerer man et barn i den alder ved rejser i Europa?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vaccination af raske børn. Der vil selvfølgelig være en risiko for smitte ved flyrejsen, men virus er så udbredt at der oigså vil være en smitte risiko fra familie og venner.
Vi vil ikke foreslå at dit barn bliver vaccineret, men vi ved godt at andre lande har en anden opfattelse og vaccinerer alle, men vi er lidt mere konservative i Danmark.




Vaccination af gravid mod H1N1 beskyttelse af barnet

Min mand skal udstationeres i Washington i jan 2010. Jeg skal nedkomme med vores barn midt november 2009. 
Jeg er lidt bekymret for at udsætte et spædbarn for en forøget risiko for bl.a. H1N1 derfor overvejer jeg at blive vaccineret mod H1N1 inden nedkomsten. 
Men jeg kan ikke rigtig få nogen afklaring på om babyen/ fosteret får immunitet hvis jeg bliver vaccineret (kan du svare på det). Frigivelse af vaccine og min termin falder desuden tæt på hinanden, derfor er jeg bekymret for om man måske kan blive lidt sløj (feber, utilpashed) i forbindelse med vaccinationen - vil nødigt stå i en situation hvor jeg selv er lidt syg og fødslen så går igang.


Vaccinationen kan give feber et døgns tid, lokal rødme, hævelse og ømhed, men det er ikke noget som sætter fødslen i gang.

De anstistoffer du danner efter vaccinationen overføres til barnet over moderkagen og giver barnet en relativ beskyttelse i de første 6 måneder efter fødslen. Moderens antistoffer forsvinder langtsomt hos barnet og efter 6 måneder er der ikke meget tilbage.

H1N1 øger meger i Danmark i øjeblikket, så du bør vaccineres snarest.

(8. november 2009)



Influenza i USA og ferie med børn

Vi står over for at skulle rejse 6 uger til Florida i nov - Dec. Vores bekymring går på om det er risikabelt i forhold til influnca a epidamien i USA. 
Vi rejser med to børn på henholdsvis 6 år og et spædbarn på 4 mdr. Vi skal rejse rundt i autocamper samt på et mindre cruise. Er der noget vi skal tage forbehold for og kan børnene tilbydes vaccine inden afrejse?


Børnene bør vaccineres snarest. 

H1N1 influenza epidemien udvikler sig med fuld kraft i USA i øjeblikket. Vi er imidlertid ved at komme godt med herhjemme og i løbet af få uger er epidemien også over os i Danmark, så smitterisikoen vil sandsynligvis ikke være meget anderledes om i opholder jer i danmark eller USA.

Børnene bør naturligvis vaccineres som anbefalet af sundhedsstyrelsen, og I kan få det gjort gennem egen læge.

5. november 2009




Vaccination mod H1N1

Kan man blive vaccineret mod H1N1 i Spanien. Vi kan ikke nå at blive vaccineret her inden vi kører til Spanien den 30. oktober. Vi kommer hjem 14 dage i julen, men ellers først til maj. Vi har begge kronisk sygdom.

Den første vaccine kommer til danmark i slutningen af oktober og fås gennem egen læge. I burde derfor kunne nå det, hvis I kontakter egen læge nu som så skal reservere vaccinerne til jer.

Se mere her:

http://www.rejsedoktor.dk/news/442.html





H1N1 i Italien

Mine børn vil gerne til Italien til fodboldturnering i efterårsferien. Men nu tænker jeg på H1N1. Hvordan skal jeg forholde mig til det? Skal de blive hjemme i Danmark? Hvis de skal rejse, hvad skal vi være opmærksomme på? Kan vi forberede os til det?

Hvis dine bøærn er raske skal du ikke gøre noget. Der e rogså H1N1 i Danmark, og jeg er ikke sikker på, at risiko for smitte i Italien er større end i Danmark.
Man anbefaler ikke Tamiflu - i Danmark eller Italien - til i ø raske unge mennesker.



Hvornår har man H1N1

Hvordan konstaterer man at det er H1N1 ? 
Skal man i alle tilfælde henvende sig til sin læge? Er bestemte muskelgrupper ømme ved H1N1?


Der er ikke bestemte muskelgrupper, men generelt er det de store muskler dvs ryggen lår og ben, men ofte også lette ledsmerter. Desuden feber og hoste. Uden feber har du ikke influenza, og du kan ikke skelne H1N1 fra anden influenza.

Du skal kun henvende dig til din læge, hvis du er så syg at du ikke mener det er rimeligt at du bare holder dig hjemme, eller hvis du tilhøer en af riskogrupperne, som du ser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.



H1N1 og astmatisk bronkitis

Jeg har astmatisk bronkitis, og er jo så i risikogruppe. Kan jeg blive behaldlet forebyggende for H1N1?

Nej, man kan ikke tage Tamiflu i månedsvis, så det foreslår man ikke. Får du symptomer kan du overveje at starte behandling og er du sammen med nogen, som får H1n1 tager du forebyggende i 10 dage.



Clifornien med 8 mdrs barn og H1N1 influenza

Californien og baby 8 mdr. Min kæreste og vores lille søn rejser til Californien i 8 uger i okt. og nov. 2009. På dette tidspunkt er vores søn 8 mdr. Er der noget vi skal være opmærksomme på inden vi rejser (vaccinationer, medicin vi skal medbringe el.lign.)? 
Jeg tænker naturligvis på H1N1, men også på, om der kan være andet vi skal være forberedt på.


Californien er ikke noget højrisiko område, så vaccinationer i forhold til alderen er det eneste vi anbefaler.

Vedrørende H1N1 så kan man ikke forudsige hvad der vil ske til efteråret, og risko for et større udbrud af H1N1 er tilstede både i Danmark og i Californien. Når i allesammen er raske, er der ikke andre anbefalinger end at søge læge, hvis I bliver syge.



H1N1 i Spanien og gravid

Vi er 4 unge mennesker der skal til spanien den 19. august. jeg er gravid. 

Hvordan skal vi forholde os med hensyn til H1N1??


Gravide anses jo for en af risikogrupperne. det betyder, at du skal begynde Tamiflu behandling når du får symptomer, feber, hoste og muskelsmerter. Det nemmeste er at tage en pakke Tamiflu med hjemmefra, så du slipper bruge tid på at finde en spansk læge.
Din egen læge kan skrive en recept.



H1N1 forebyggelse i Kina

Jeg besøger Canton messen(Guangzhou, Kina) i april og oktober hvert år. Der er mere end 200.000 mennesker samlet hver dag på messeområdet fra alle dele af verden. Kan man forebygge imod A/H1N1 ? og i givet fald hvilket præperat ? (Der vil jo være stor risiko for at blive smittet med luftvejsygdomme på sådan et sted.)

Du kan tage Tamiflu forebyggende, 1 tal. à 75 mg dagligt under opholdet. Der vil sandsynligvis ikke være nogen vaccine tilgængelig i oktober.



Gravid, Thailand og H1N1

Min gravide kærste og jeg tager her sidst i August til Thailand på ferie. Nu er vi blevet en smule nervøse for denne nye Influenza A (H1N1), da der går raporter om at gravide er særligt udsatte! 
Min kærste har ikke specielt tendens til at få influenza (har hvert år fået vacination pga. hendes arbejde) og er sund og rask! 
Vi regner med at bo på gode hoteller og holdesr os i nærheden af de større hospitaler! Vi vil være 20 uger henne når vi tager afsted, og mit spørgsmål er 2-foldigt: 
Skal vi genoverveje at tage afsted og er risikoen ikke lige så stor ved at blive hjemme....dvs. et spørgsmål om tid før end man ligeledes bliver udsat for smitte? 
Bør vi tage Tamiflu med på rejsen?


Vi forventer jo at pandemien spreder sig til danmark i løbet af de nærmeste måneder, så det giver ingen særlig sikkerhed at I bliver hjemme, andet end I er et sted hvor I forhåbentlig kender og har tillid til sundhedsvæsnet.

Det er helt rigtigt, at gravide er en særlig risiko gruppe, da forløbet kan være mere alvorligt pga. graviditeten. 

Netop hos gravide er det derfor meget vigtigt at få startet behandling så snart synmptomerne viser sig: dvs. feber, hoste og muskelsmerter. Det kan derfor være en god ide at tage Tamiflu eller Relenza med sig på rejsen så i ikke først skal finde en Thailandsk læge, hvis I skulle blive syge.



Mexico og H1N1

Jeg skal rejse til Mexico med rygsæk i 1 mdr(sept). hvordan skal jeg forholde mig i forhold til A/H1N1 influenzaen. Jeg er 51 år.

H1N1 er efterhånden spredt over hele verden, og du være have en risiko for smitte både hjemme i Danmark og i Mexico. Det eneste du kan gøre er, at tage en pakke tamiflu med og begynde at tage pillerne hvis du får feber, hoste og ondt i kroppen.
Der findes ikke i øjeblikket (28 juli 2009) nogen vaccine.



Inkubationstid for influenza H1N1

Jeg er lige kommet hjem fra usa og vil hører hvorlang tid der går fra man bliver smittet med h1n1 til man bliver syg, med influenza tegn

Inkubationstiden er omkring 3 dage, 2 til 4 dage for det meste.





H1N1 og tur til Italien

Influenza H1N1 Skal i slutningen af august 3 uger til Italien/Rom. Vi er 60 og 70 år Er smitterisikoen større her end hjemme i Danmark ? Er det muligt at blive vaccineret mod sygdommen inden afrejse og hvor henvender vi os.

Epidemien udvikler sig hele tiden og det er ikke muligt at sige og der er større risiko for smitte i Italien end i Danmark om 3 uger. Det eneste sikre er, at der er smitte risko begge steder. 
Der findes endnu ingen vaccine med H1N1, og I kan derfor ikke blive vaccineret.



Nyfødt og H1N1

Hvordan beskytter man en nyfødt baby imod H1N1 virus?

Det kan man ikke. Den bedste beskyttelse er at barnet er hjemme og ikke kommer i vuggestue hvor risiko for smitte er meget stor, men andet kan man ikke gøre. Når der kommer en vaccine må vi se om den kan bruges hos helt små børn, hvor man ved at det er vanskeligere end hos større børn at få et godt immunsvar på vaccinen. 



H1N1 under rejse i USA

Vil lige vide om man kan tage forebyggende medicin imod H1N1 når man rejser til USA med rygsæk. Kan medicin købes i håndkøb ? Det er Tamiflu som man bruger imod H1N1? Er der noget andet medicin imod H1N1 ? Hvad laver man hvis man føler at man er syg ? Hvem skal man kontakte i det tilfælde og hvordan ?

Vi anbefaler ikke at raske mennesker tager Tamiflu forebyggelse. Hvis du bliver syg i USA med feber, muskelsmerter og hoste kan du søge læge, blive testet og behandlet.



Influenza og hyppige luftvejsinfektioner

Jeg lider af hyppige luftvejsinfektioner, så jeg er på antibitika ca. 12 gange årligt. Luftvejsinfektionerne er som regel bihulebetændelse eller halsbetændelse, som bliver behandlet med Dicillin sammen med Primcillin. Jeg er bekymret for, hvis jeg skulle få H1N1, jeg har nok et nedsat immunforsvar. Dette er dog ikke påvist, jeg har kun et lavt antal hvide blodlegemer, når jeg har været i antibiotikabehandling. Hvor bekymret tror I, at jeg skal være? Jeg vil også tale med min egen læge, når han kommer hjem fra ferie. Det kan måske være en god idé, at jeg får noget forebyggende medicin.

Der er stor forskel på at være følsom overfor bakterielle infektioner og følsom overfor virus infektioner, fordi det er forskellige dele af immunforsvaret der beskytter mod virus og bakterier. Er du blevet undersøgt for niveauet af immunglobuliner ?
Vedr. H1N1 er det derfor ikke sikkert at du er ekstra følsom. Det bedste du kan gøre er nok at være opmærksom på at du kan få H1N1, og så starte behandling indenfor de første to dægn efter at symptomerne begynder. Der er vanskeligt at tage forebyggelse som måske kan komme til at strække sig over måneder alt efter hvornår pandemien rammer os.



H1N1 og immundefekt

Vi er en familie på 2 voksne og 3 børn på 10,8 og 4 år. 
De 2 yngste har en immundefekt (IgA mangel og MBL) Jeg går hjemme og passer dem når de er syge.
Mit spørgsmål er vi havde 4 dage inden vi hørte om H1N1 bestilt en rejse til Mallorca som vi gør hvert år , da det hjælper vores mellemste til en bedre start på vinteren. Hvad gør vi nu jeg er jo godt klar over vi kan smittes overalt og at der sikkert er mange flere smittede i Danmark end der er bevist men jeg føler vi bedre kan styre hvem han er i nærheden af i Danmark. Er det sikkert nok at rejse med sådan nogle drenge ? og kan man give dem tamiflu som forebyggene mens vi er af sted? . Håber du kan give svar da jeg er noget bekymret


Der er rigtigt at der er H1N1 risiko i Spanien IgA mangel plejer ikke at disponere til virus infektioner, men infleunza kan disponere til bakterielle infektioner og her er risikoen nok større med en samtidig IgA og MBL mangel. I kan tage Tamiflu forebyggelse - 1 tabl. dagligt - i den tid I er i Spanien, men risikoen vil stige i Danmark til efteråret, når det bliver efterår. 
Jeg vil derfor foreslå at du kontakter den læge som følger dine børn og diskuterer Tamiflu med ham/hende også i danmark når vi får mere H1N1 til efteråret.



H1N1 og Myelomatose

Jeg har Myelomatose og har dermed nedsat immunforsvar. Hvor udsat er jeg, hvis jeg bliver smittet med AH1N1? Vi skal 10 dage til Venedig kan det være et problem i den sammenhæng??

Det kommer an på om du får medicin for din myelomatose. Medicin som hæmmer knoglemarven vil også hæmme knoglemarbvens evne til at bekæmpe virus infektioner. Der er H1N1 overalt og jeg ved ikke om der er større risiko for smitte i Venedig end i Danmark.
Desuden rammer H1N1 primært unge mennesker. Gennemsnitsalderen for smittede i USA er 20 år.



H1N1 i USA (13 maj 2009)

Jeg er sikker på at I får tusindvis af henvendelser om H1N1 influenzaen, men vi har en meget konkret situation, så jeg vil prøve at spørge alligevel. 
Mig og min kone har for lang tid siden booket og betalt for en rejse til USA, primært i Californien og Nevada. Vi skal rejse den 14/6, og være derover i ca. 2 uger. Unødvendigt at sige har vi spændt fulgt med i udviklingen af epidemien, og sådan som situationen er nu har vi svært at vurdere hvor stor grund vi har til bekymring, især eftersom at smitten ser ud til at have taget fat om sig i USA på det seneste. 
Vores spørgsmål er derfor hvorvidt I mener det er en god idé at tage på den ferie. Vi vil naturligvis helst gennemføre ferien da den har været planlagt i lang tid og har kostet mange penge. Vores håb er at smitten vil være drevet over på det tidspunkt, eller i det mindste taget lidt af. Hvis den ikke gør det, hvad er så mulighederne for at få en vaccine imod H1N1 influenzaen, enten nu eller indenfor den kommende måned?


WHO anbefaler ingen rejserestriktioner og det gør vi heller ikke. H1N1 influenzaen spreder sig stadigvæk i USA, og muligvis er det ved at bremse lidt op fordi det er sommer, men det kan du ikke regne med.
Infektionen er ikke i øjeblikket værre end den almindelige infleunza, vi har herhjemme om vinteren, og almindelig influenza ville nok ikke få dig til at blive hjemme, og det mener jeg heller at det aktuelle udbrud med H1N1 bør gøre.
Hvis I vil gøre noget kan I tage Tamiflu eller Relenza med på rejsen og begynde behandling indenfor 48 timer, hvis I skulle få influenza lignende symptomer.



Influenza i Canada

Min kæreste og jeg rejser til Canada (Vancouver)i 2 uger fra d 26 Maj, så mit spørgsmål er selvfølgelig vedr. svineinfluenzaen. Er det nødvendigt/muligt med vaccine og er det nogen direkte dum ide at rejse derover?

Influenza A/H1N1 (den kaldes ikke længere svineinfluenza) er en mild infektion og aktiviteten er faldende fordi det er ved at være sommer også i Canada. Der findes endnu ingen vaccine.
I kan derfor rejse uden større bekymringer end hvis der var et almindeligt infleunza udbrud i canada som jo ikke ville afholde nogen fra at rejse eller gøre, at vi anbefalede folk at blive hjemme.



H1N1 og ferie i Spanien

Vi - en familie på 4 (alder 32, 31, 4 år og 9 mdr) - skal på ferie til Spanien om 14 dage. Ferien varer i 14 dage. I den forbindelse har vi gjort os nogle tanker om risikoen for at få H1N1-influenzaen. Spanien er jo det land udenfor Nordamerika, der har flest smittede. Vi er mest bekymret for børnene, da de jo ikke har samme modstandskraft som os voksne. De kan heller ikke på samme måde som os give udtryk for begyndende influenza-symptomer, så vi evt. kan søge læge. Vores indtryk af influenzaen (fra medierne) er dog, at den er relativ mild i vores del af verden, men vi forstår også på eksperterne i medierne, at den muligvis kan mutere så den bliver mere aggressiv/dødelig. Det gør os selvfølgelig mere bekymrede. Da sygdommen også er konstateret i DK (så vi er formentlig ikke mere sikre her end i Spainien), og da myndighederne ikke fraråder rejser, så føler vi at det er forsvarligt at rejse til Spanien. Men vi vil gerne tage de nødvendige forholdsregler. Vores spørgsmål er: 
1) Skal vi være bekymret for flyveturen, idet luften jo cirkulerer inde i flyet. Kan vi på nogen måde mindske risikoen inde i flyet (fx ved at spritte armlæn/bord osv af)? 
2) I lufthavnen vil der være mange mennesker fra mange lande. Kan vi mindske risikoen der? 
3) Vi har fuldpension på hotellet (pænt 3* hotel), hvilket betyder at vi skal spise i restauranten sammen med de andre gæster på hotellet. Maden bliver serveret fra buffet. Kan vi mindske risikoen der fx ved at sidde så afsides som muligt, spise som de første når buffeen åbner (så der ikke er / har været så mange andre mennesker v. buffeet) eller gøre andet, der mindsker risikoen? 
4) Sidst men ikke mindst - vil I i den nuværense situation fraråde os at rejse til Spanien med 2 små børn?


Vi vil bestemt ikke fraråde jer at rejse til Spanien. 
Risko for smitte meget lille. De aller fleste smittede i Spanien er smittede i Mexico og antallet smittede i Spanien, fra folk der er smittet i Mexico, er meget lille, og der er ingen tegn til, at der er ved at ske en smittespredning i Spanien.

Desuden ser det ud til at infektionen er på samme nivau som en almindelig influenza, som vi ser det i Danmark i vintermånederne, så også af den grund er der ingen grund til at aflyse rejsen til Spanien.





Mexico, dengue og influenza A

Jeg kan ikke give noget præcist tal, men vi fraråder aldrig rejser noget sted hen pga. dengue. Så alvorlig er infektionen heller ikke.

Vi fraråder aldrig noget at rejse et bestemt sted hen pga. dengue. Du har helt ret, så alvorlig er infektionen heller ikke.

Nu er der jo imidlertid kommet den nye A influenza H1N1 netop med fokus i Mexico. Jeg tror ikke risiko for smitte er stor, og infektionen virker efter hvad vi ved i dag ikke at være mere alvorlig end almindelig infleunza, men oplysningerne fra Mexico er upålidelige så man ved ikke helt hvad der foregår.

Det mest besværlige er nok at Mexico har lukket f.eks. skole og aflyst større begivenheder, så rundrejse kan være besværlig. Det er måske klogt udner disse omstændigheder ikke at rejse til mexico før det er lidt mere klart hvordan situationen er.





Vaccination mod influenza i Mexico og USA

Jeg er interesseret i at finde ud af om det er muligt at blive vaccineret mod den farlige Svineinfluenza af typen A som er brudt ud i Mexico og USA?
Efter alt at dømme udvikler det sig til en Pandemi hvis ikke landegrænser lukkes? 
Det kom mig for øre, at da den fugleinfluenza der var i udbrud for et par år tilbage, blev der kun lavet ca. 30.000 vaccine doser, som selvfølgelig ikke ville være tilgængelig for den almindelige dansker..


Vi ved endnu ikke om de eksisterende vacciner virker, men hvis de gør burde infektionen næppe sprede sig som den gør (skrevet lørdag d. 25 april). Hvis der skal laves nye vacciner må man forvente at der går 6 måneder før de er klar.

Ingen ved rigtigt hvad der vil ske, og du må følge udviklingen i pressen eller her på siden.



Du kan også selv stille spørgsmål.


udvandrene.dk