Herunder findes spørgsmål, der er stillet af andre brugere af Rejsedoktor.dk
Manglende børnevacciner
Jeg er på vej til inden i 6+ måneder
Jeg har aldrig fået børne vaccinerog skal derfor have hele pakken nu hvor jeg skal afsted... !
Hvilke vacciner skal jeg have ud over dem i skriver her på hjemmesiden?
Du skal grundvaccineres mod difteri, stivkrampe og polio, hvor du skal have i hvert fald 2 stik inden afrejsen, og så et 3. når du kommer hjem, for at få langvarig beskyttelse.
Så skal du vaccineres mod mæslinger, rødehunder og fåresyge, såkaldt MFR vaccination hvor du skal have 2 stik med mindst 1 måneds mellemrum.
Vaccination mod kighoste er mindre vigtig hos voksne, og vaccination mod haemophilus influenzae og pneumokokker er mest til mindre børn.

Tramadol og Thailand
Vi skal til Kina og Thailand her i Oktober. Desværre er jeg afhængig af Tramadol 2 x 150 mg/dg (depot)til ryggen p.g.a. uheldig operation for en diskusprolaps for 8 år siden. Efter henvendelse til Udenrigsministeriet oplyser de at jeg skal have et brev fra min læge på engelsk som skal legaliseres i ambassaderne og i Udenrigsministeriet. Kan det passe ??
Tramadol er klasificeret som morfika, og du skal derfor være forsigtig når dur ejser til Thailand da myndighederne fører en hård politik hvad angår narkotika smugling.
Jeg har ikke tidligere hørt om "legalisering" af en læge erklæring i udenrigsministeriet eller ambassaden, og kan derfor ikke kommeterer dette nærmere.
Vi plejer at anbefale, at man fåe et brev på engelsk med fra engen læge som oplyser at man dmedbringer medicin (nævnes med navn) til eget brug. desuden skal man kun tage det antal piller med, man skal bruge udner rejsen, og alle piller skal være i de originale pakker.

Antibiotika
Min kæreste og jeg skal 5 uger til Borneo og bl.a. vandre en del i junglen. Jeg vil gerne have noget antibiotika med i tilfælde af vi bliver syge. Går ud fra det skal være bredspektret. Hvad vil du anbefale? Jeg lyder meget af eksem, hvor der af og til kommer infektion i og min kæreste er penicillin allergiker.
Til almindelige infektioner i huden, halsbetændelse, mellemøre betændelse og lungebetændelse bruger man almindelig penicillin f.ex. Primcillin og her kan din kæreste tage Clarithromycin i stedet.
Infektioner under mellemgulvet behandles f.ex. med Ciproxin bl.a. mod diarré og urinvejsinfektioner. Alle midlerne er receptpligtige, men du kan sikkert få din læge til at skrive en recept.

Blåt sygesikringsbevis
Vi står og skal til Tyrkiet her d 12 juni til d 26 juni. Har fået afvide af en veninde at vi skal skaffe os et blåt sygesikrings bevis i tilfælde af at vi bliver syge dernede.. Er det rigtigt?
Nej, det er ikke rigtigt. Det blå sygesikringsbevis kan kun bruges inden for EU og visse EU associerede lande, men ikke i Tyrkiet.
Det blå kort bruges når ved:
Ferie- og studierejser over 1 måned
Forretningsrejser og ved udstationering i op til 1 år,
Hvis man søger arbejde i et andet land,
Ulønnet praktikophold og studieophold i op til 1 år,
Au pair ophold i op til 1 år.
Du skal altså selv tegne en rejsesygeforsikring hos et forsikringsselskab og hverken det gule eller det blå sygesikringskort gælder i Tyrkiet.

Gul feber vaccine og Humira
Jeg har et stort problem,vil du svare mig, vi har købt rejse til Kenya men min læge siger nu at jeg ikke må få for gul feber da jeg er i behandling med humira der er et levende bakteria og han er i tvivl om der findes en malarie- pille jeg må få, vi har betalt rejsen, kan du sige hvad malariepille jeg eventuelt kan tage, ellers må jeg tage chancen og rejse da vi ellers mister pengene ps. vi skal rejse d. 24-7-08 så det op over
Der er ingen problemer med malariapiller og du kan tåle både Malarone og Vibradox.
Gul feber vaccinen er en levende, svækket virus, og når man vaccineres kontrollerer immunsystemet virus, således at man ikke bliver syg men kun får en let feber et par dage efter vaccinationen.
Producenten af Humira skriver i omtalen "Vaccination med levende vacciner skal undgås" og det er jo lige netop hvad din læge har sagt til dig.
Det betyder, at ingen ved, om du får en meget kraftig reaktion på vaccinen eller du tåler den uden problemer.
Alternativet er at rejse uden gul feber vaccination med en lægeattest om, at du ikke er vaccineret "for medical reasons". Det kan du også godt og risiko for smitte med gul feber i Østafrika er lille, men sygdommen er livsfarlig.
Indien med diabetes
Vi har overvejet at melde os til en 14-dages guided rejse arrangeret af Fregat Rejser i samarbejde med Risskov Rejser til Indien i november måned med ophold følgende steder: Madras, Mahabalipuram, Trankebar, Thanjavur, Madural, Penyar, Cochin. Min mand har en velreguleret diabetes 2 med tabletter og 1 insulinindsprøjtning om morgenen. Jeg har de sidste 3 år været i henholdsvis New Orleans, Miami og L.A. uden problemer med den amerikanske mad. Har rejsedoktoren nogen erfaring om, hvorledes diabetes 2 patienter klarer en rejse til Indien, og hvilke forholdsregler man evt. kan tage.
Hvis diabeten er velreguleret er det normalt ikke noget problem. Man bør undgå diarré, som kan føre til ketoacidose, og hvis din mand opfte har problemer med diarré når I rejser, bør han overveje at blive vaccineret mod rejsediarré med Dukoral
Du finder i øvrigt vores vejledning til diabetikere her:
http://www.rejsedoktor.dk/diseases/31.html
Immurel behandling og vaccination mod gul feber
Jeg vil spørge dig om du har nogen erfaring med vaccination mod gul feber imens man tager Imurel (azathioprin)? Jeg har morbus crohn og skal til Tanzania sammen med min kæreste, hvor vi begge skal arbejde et halvt år. Jeg har gennem det sidste halve år taget 100 mg Imurel om dagen og det virker fint. Jeg mærker ikke noget til min morbus crohn og har ikke haft en eneste sygedag, selvom imurel skulle nedsætte immunforsvaret. Derfor har jeg igennem det sidste stykke tid forsøgt at få min læge på sygehuset og vaccinationsklinikken til at finde ud af om jeg løber nogen risiko ved at blive vaccineret mod gul feber, indtil nu uden held. Nu er det efterhånden ved at haste lidt, så er der nogle af jer der ved noget om risikoen? -Og nogen der ved om der er nogle målinger man kan få foretaget for at se om imunforsvaret er intakt?
Gul feber vaccinen indeholder levende, svæket gul feber virus, og folk med
nedsat immunforsvar, har derfor en risko for at få flere bivirkninger end
andre. Den gruppe tilhører du når du tager Immurel.
Normalt regner man med, at de fleste får en til to dages let feber et par
dage efter vaccinationen hvor virus cirkulerer i kroppen, som hurtigt får
det udner kontrol.
Hvis du har normalt antal hvide blodlegemer (en såkaldt leukocyttælling)
burde du kunne vaccineres, men det er muligt du får lidt mere feber en dag
eller to længere end andre.
Hvis din læge ikke er meget for dette kan du sandsynligvis få det gjort på
en af landets infektionsmedicinske afdelinger, som er vandt til at
håndtere dette spørgsmål, men det kræver en henvisning fra din egen læge.
Vaccination mod gul feber og allergi mod æg
Jeg skal til Gambia 1 sølle uge og har et værre mas med at finde ud af noget med gul feber vaccinen. Jeg har som barn været alvorligt allergisk overfor hønsæg. Hvordan kan det være at vaccinen ikke kan gives ved tidligere allergi ? Mener du det er uforsvarligt af mig at rejse uden denne vaccine? Jeg vil selvfølgeligt beskytte mig mod myggestik efter alle anbefalinger. Myg der bærer gul feber stikker om dagen så vidt jeg er informeret. Kan jeg gå ud fra at der er mindre risiko for smitte på stranden ( grundet pålandsvind)? Selv om jeg ikke er solbader i gængs forstand vil jeg dog gerne svømme og gå i shorts. Tror du jeg kan finde oplysninger om denne mygs adfærd, nogle steder ?
Gul feber vaccinen indeholder levende, svækket virus som er dyrket i hønseæg. Hvis du tidligere har været allergisk mod æg, er der teoretisk en lille risiko for, at du får en alvorlig, akut allergisk reaktion lige efter vaccinationen. Hvis du ikke har reageret på æg i mange år er et meget usandsynligt.
Hvis du ikke kan finde en læge, der tør vaccinere dig, vil jeg foreslå, at du henvises til en af de infektionsmedicinske afdelinger (findes i København, Odense, århus og Ålborg), hvor man sikkert gerne vil vaccinere dig i deres ambulatorium, så man har dig på sygehuset, hvis der skulle ske noget.
Vaccinationer i udlandet
Jeg skal på et længerevarende ophold i udlandet,Thailand og Indien, jeg tænker på og få mine vacciner i Thailand til Indien, kan det lade sig gøre? Jeg skal opholde mig på koh phangan i thailand, meget turistet område fra Maj til sept. Har været der gentagene gange uden vaccine (kun lever betændelsen) og aldrig haft nogen som helst problemer! Derefter skal jeg til nord Indien (omkring Himalaya) fra Spet til dec. Derefter syd Indien GOA og så hjem. Hvad skal jeg ha af vacciner i Indien og kan man få dem billigere i Thailand?
Du burde kunne købe dine vaccinationer i fx. Thailand, både hvad angår hepatitis B og japansk hjernebetændelse. den sidste er en del af det Thailandske børnevaccinationsprogram. Du kan ikke købe Malarone i Thailand eller Asien, og det vil vi i hvert fald anbefale når du rejser til Goa.
Du skal være opmærksom på, at der er store problemer med forfalskede lægemidler i Sydøstasien (og Afrika) og at du derfor løber en risiko for at betale billigt for noget som ikke indeholder noget som helst.
Af den grund, vil vi altid ofreslå at du vaccineres og køber dine malaria piller hjemmefra. det er naturligvis dyrere, men du har sikkerheden for at det ikke er forfalsket medicin.
Væggelus
Vaegnede op her til morgen og havde en masse stik troede det var myg, men i loebet af dagen er der kommet flere og flere de er stort set over hele kroppen.. de kloer og det ligner allergisk reaktion..nogle jeg har snakket med tror det er noget de kalder bedbucks (er i malaysia).
Ved du noget om hvordan man kommer af med det? (om alt toej skal vaskes osv) de siger de lever paa huden saa skal jo gerne af med dem..
Bedbugs (væggelus) er blodsugende insekter som lever i tapeter og hopper ud på folk om natten og suger blod, hvorefter de søger tilbage til væggen om dagen.
Hvis det er bedbugs du er blevet bidt af, er det altså fordi du har sovet et sted, der ikke har været helt hygiejnisk.
De bliver ikke siddende i tøjet.
Væggelus overfører ingen sygdomme så vidt man ved, og kløen kan behandles med antihistamin eller en cortisoncreme, og så skulle du måske bytte hotel.
Antibiotika og vaccinationer
Jeg bliver jo lige pludselig i tvivl, har ringet rundt til både der hvor jeg blev vaccineret og til en anden klinik - de giver to vidt forskellige svar. Sagen er den, at jeg i forgårs blev vaccineret mod gul feber og tyfus. Imidlertid har jeg for en uge siden faldet og slået en flænge i mit skinneben, som der er kommet betændelse i, var derfor hos min læge hvor jeg er blevet sat igang med en antibiotikakur kaldet dicillin, 500 mg tre gange dagligt i 10 dage. Ved at gul feber og tyfus er levende, svækket man bliver stukket med - den klinik jeg blev vaccineret på siger, at det ikke har nogen effekt, og at jeg nu bliver dækket ind for gul feber og tyfus selvom jeg er igang med en dicillinkur - den anden klinik siger, at jeg skal revaccineres, når dicillinkuren er færdig ellers er jeg IKKE dækket ind overfor gul feber og tyfus - hvad hulen er rigtigt - vil nødig stå i Panama og ikke alligevel være dækket overfor disse sygdomme.
Antibiotika påvirker overhovedet ikke virus, og gul feber vaccinen idnehodler virus. Hvis du er vaccineret mod tyfys ved en injektion er der heller ingen mulighed for at antibiotika påvirker vaccinen.
Hvis du har taget tyfus vaccinen som kapsler, Vivotif, er det rigtigt at man anbefaler at man ikke samtidigt tager antibiotika, da vaccinen idenholder levende, svækkede tyfusbakterier.
Ingen tyfus bakterier er imidlertid følsomme for dicillin, og jeg mener derfor at du trygt kan tage dine dicillin piller og være sikker på at dine vacciner virker, uanset om tyfus vaccinen er taget som kapsler eller indsprøjtning.
Mæslinger
Vi er en familie på 5, som har planlagt rejse til Phuket Thailand i sommerferien.Vi har en søn på 14 som har astma og fødevarer allergi overfor æg og er derfor ikke blevet vaccineret mod mæslinger. Min bekymring var engentlig hans astma, men nu ser jeg at der er risiko for mæslinger i Thailand.Vi skal bo på hotel,hvordan smitter det ? Er der et sted hvor man kan få oplyst hvikel lande der er i farezonen med hensyn til mæslinger.
Risiko for mæslinger findes i alle tredje verdens lande og mange industrialisere lande, med lav dækning i deres børnevaccinationsprogrammer. Der er f.eks. netop rapporteret et udbrud i Skotland (Januar 2007).
Din søn kan sandsynligvis vaccineres, hvis man først tester om han kan tåle vaccinen ved at give en lille dosis ind i huden. Reagerer han ikke på dette kan han vaccineres evt. under ophold på en børneafdeling et par timer, så man har ham under observation lige når man giver vaccinen.
Disinfektion af grøntsager med jod
Jeg bor i et område med parasitter og amøber. jeg bruger hvid jod til at desinficere grøntsager og frugt.
Kan i give mig information om hvid jod; effektivitet, bivirkninger, dosering, evt. bedre alternativer?
Jeg ved ikke havd hvid jod er. Jod til disinfektion findes som jodtabletter og det renser vand og det samme gør jodsprit (ofte 2%).
jeg ved ikke om jodbehandlet vand kan bruges til at desinficere grøntsager med. i så fald skal grøntsagerne være i vandet isamme tidsrum, som vandet skal stå med jod i før det er rent.
Alternativt kan du øge jodkoncentratione i vandet og samtidigt reducere den tid grøntsagerne er i vandet og så skylle bagefter, men der er ingen undersøgelser, der viser hvor effektivt det er.
Almindelig grundig vask vi fjerne en del af mikroorganismerne på grøntsagerne.
Mellemøsten i 3 til 4 måneder
Vi er to 20-årige gutter der skal backpacke i Mellemøsten ca. 3-4 måneder.
Vi besøger De Arabiske Emirater (7 dage), Oman (14 dage), Libanon (14 dage), Syrien (14 dage), Jordan (21 dage), Israel/Palæstina (21 dage) og Egypten (14 dage).
Vi vil foreslå vaccination mod hepatitis A, B og tyfus og en difteri/stivkrampe, hvis seneste vaccination er mere end 10 år gammel.
Tidligere blodprop og dykning
Jeg er fritidsdykker men blev nødt til at holde pause med at dykke, da jeg desværre var så uheldig at få en blodprop i benet i starten af i år.
Jeg blev behandlet med blodfortyndende medicin, Marevan, i det efterfølgende 6 mdr. og derudover skal jeg gå med en kompressions strømpe i 2 år.
Da jeg nu er færdig med Marevan behandlingen, vil jeg gerne genoptage min dykning og har påtænkt at tage til Thailand for at dykke.
Jeg har derfor spurgt adskillige læger, om der er nogen risiko for mig ved at dykke, nu da jeg har haft en blodprop. Desværre er det endnu ikke lykkes mig at få et afklarende svar, og håber derfor at I kan hjælpe?!
Jeg har søgt i litteraturen og kan ikke finden nogen rapporter eller studier, der kæder blopropper i venerne sammen med dykning. Der er en hel del rapporter om dykkersyge, men det er jo bobler som sætter sig i blodkarene og det er jo noget helt andet.
Jeg mener derfor at du kan begynde at dykker uden større risiko end ellers for at få en ny blodprop.
Er du blevet udnersøgt for nogle af de medfødte genetiske defekter i koagulationssystemet, som kan give en øget risko for blodpropper?
Køb af vacciner
Er der et sted i københavn eller på nettet hvor man kan købe vaccinationer, uden at skulle betale før at de skydes ind.
Så må det blive en del billigere! Jeg kender en læge der kan skyde dem ind for mig. Det drejer sig om drifteri, stivkrampe, hepatitis A og japansk jernebetændelse!
Nej, de kan kun købes på apoteket på recept. Du kan få den læge, der vil vaccinere dig til at udskrive en recept. Så kan du købe vaccinerne på apoteket og lægen kan vaccinere dig.
Samtidigt bør du få et vaccinationskort, så det er dokumenteret hvad du er vaccineret mod og hvernår.
Borneo, dykning og malaria
Vi skal til borneo i 3 uger og dykke. Vi kan forstå at der er problemer med klorokin resident malaria i området, hvilken malaria medicin vil i anbefale, Malarone eller Doxycylkin (hvilken har færrest bivirkninger)? Har hørt at Lariam frarådes ved Dykning?
I kan anvende både Vibradox eller Malarone, som ikke giver bivirkninger fra centralnervesystemet. Lariam er ikke kontraindiceret, men man skal være forsigtig med Lariam og dykning, da det ændrer rumopfattelsen hos nogle mennesker.
Zugspitze
Mine forældre og jeg tager til sydtyskland til sommer. I den forbindelse vil vi gerne se Zugspitze, som ligger i ca. 3000 m. højde. Min far har KOL og er meget bekymret for om der er ilt nok på toppen, da han hos lægen har fået målt en nedsat lungefunktion (FEV1/VC 74,4%). Han er 72 år gammel.
Det er ikke kun selve lungefunktionen, som det kommer an på, men også ens kondition dvs. hjertekapacitet.
Man regner med at hvis man kan gå 50 meter uden besvær har man ikke problem med at flyve, men trykket i kabinen svarer till et sted mellem 1500 og 2200 meter og her er du 800 meter højere oppe.
Hvis di far flyver uden problemer, vil jeg umiddelbart gå ud fra, at han også vil klare de ekstra 800 meter. Hvis han bliver for forpustet, må i tage ned igen. Det vil der være tid til.
Thailand i 4 måneder unde mæslingevaccination
Jeg er en pige på 19, der i starten af oktober skal til Thailand med en veninde. Vi skal være afsted 3-4mdr. Jeg er i tvivl om hvilke vaccinationer jeg skal have? Især også mht at jeg ikke har fået alle de der børne vaccinationer da jeg var lille (altså den mod fåresyge,mæslinger osv.)
Hvis du følger dette link herunder, får du vores forslag til en rejse som din:
http://www.rejsedoktor.dk/trip/result.1.151.2.html
Hvad angår dine børnevaccinationer, så bør du vaccineers inden afrejsen.
Der er masser af mæslinger i Thailand, og mæslinger hos viksne har et mere alvorligt forløb end hos børn.
Hvis du får 2 MFR vaccinationer hos din læge med fx. 3 måneders mellemrum er du dækket ind resten af livet mod alle tre sygdomme.
Blodprop i benet og rejser
Jeg har haft en blodprop i benet,for 3 uger siden,vil skulle ha været i tyrkiet den 9/6 men måtte aflyse,jeg er i behandling,med gode resultater,mine INR er på 2,3.
Hvonår er det forsvarligt at tage afsted.
Når din INR er som den skal være og benet ikke giver problemer kan du fra et medicinsk synspunkt rejse. Vær opmærksom på, at du skal have været i behandling i mindst 2 månerder uden problemer før din rejseforsikring dækker. Hvis du vil rejse inden der er gået 2 måneder, skal du have en forhåndsgodkendelse fra forsikringsselskabet, som er Europæiske Rejseforsikring hvis du alene anvender det gule sygesikringskort som rejseforsikring.
Malaria på Vanuatu
Vi er en familie på 6 (børn er 4,11,14,15 år) som skal være på Vanuatu fra august til oktober. Jeg har læst på en international vaccine side at Malaria smitte er fra december til april.
Jeg kan se at du anbefaler Malaria, men gælder det også hvis vi tager afsted i ovennævnte kort tidsrum?
Vi skal være på et resort tæt på hovedstaden Port Vila.
I følge WHO er der en moderat risiko hele året. Man kan anvende klorokin og paludrine, men malarone vil osgå være effektivt.
Chikungunyafeber
Min kone (51 år), vores datter (13 år) og jeg (54 år) planlægger at tage på sommerferie til Seychellerne. Kan vi på nogen måde vaccinere os / beskytte os mod Chikungunyafeber?
Kun ved at undgå myggestik. Virus overføres af myg, som stikker om dagen og myggebalsam er eneste forebyggelse.
Hovedpine ved flyvning
Jeg har de sidste gange jeg har været ude at flyve fået en meget kraftig smerte i panden og omkring øjne,når nedflyvningen starter.Seneste gang var dog den værste!!Smerterne startede i venstre side i kæben og fortsatte til pande og øjne .Følte mit hovede ville springes og ønskede mest at besvime for at slippe for smerten!!!Ved siden af mig sad min datter på 12 år og sov under hele landningen!Dagen efter havde jeg ømhed i panden.Hvad kan grunden hertil være?og kan det afhjælpes?
Jeg tør ikke længere flyve af frygt for at det ender galt!Smerten kan beskrives som smerten man kan få i panden hvis man spiser noget koldt....dog meget kraftigere!
Trykket i kabinen er som i 1700 - 2000 meters højde, og det ydre tryk skal derfor udlignes i de forskellige hulrum vi har i hovedet. Fx. mellemøret, bi- og pandehuler.
Som du beskriver det, tror jeg at enten en af dine bihuler eller en af dine pandehuler er stoppet til.
Tal med din læge om det og få en henvisning til en øre-næse-halslæge, som så kan tage stilling til hvad der kan gøres.
Ondt i hovedet ved flyvning
Jeg får meget ondt i hovedet når jeg skal flyve. Smerten kommer fra et punkt lige over højre øjenbryn. Smerten starter når flyet begynder at lægge an til landing - ikke før. Første gang troede jeg det var en hjerneblødning. Det gør rigtigt ondt, nærmest skærende/stikkende smerte. Det kan vare flere dage efter. Pga det flyver jeg aldrig mere. Hvad kan det skyldes og kan jeg gøre noget?
Trykket i kabinen svarer jo til trykket i 1700 til 200 meters højde. Der findes forskellige hulrum i hovedet fx. mellemøret, bi- og pandehuler, og hvis ikke trykket her kan udlignes ved start og landing, kan det give smerter.
Du bør nok få dine pandehuler udnersøgt, og jeg vil foreslå at du henvises til en øre-næse-halslæge, som så kan tage stilling til, om du skal have foretaget en såkaldt CT-skanning af hovedet for at se om en af pandehulerne er helt stoppet til.
Medicinattest
Mig og min kæreste skal en tur til Singapore og Borneo. Mit spørgsmål går meget simpelt på, om man skal have en attest på det medicin man tager med? Vi har købt Paraghort samt vi har noget Mygespray(Autan) og ikke mindst Infektionsmiddel (Ciprofloxacin)??? Såvidt vi har kunne læse os til,ligger der ikke nogle faste regler... håber du kan besvare ovenstående og på forhånd mange tak.
Der er ingen regler undenfor EU. Vi anbefaler kun, at man tager et brev med fra sin egen læge, hvis man bruger morfinholdige smertestillende medicin, men ikke for de midler du nævner.
Infektioner og højder
Hvad er årsagen til at der let går betændelse i sår / stik ved ophold i højder over eksempelvis 3.500 - 4.500 meter.
Jeg har været udsat for dette i Peru i en højde af 4.200 meter og lægen besluttede at jeg udover ro og behandling med salve og medicin også skulle flyves ned til max. 1.000 meter.
jeg mener det var på grund af risiko for blodforgiftning, - men hvad er det der sker ved ophold i højden ?
Der er flere videnskabelige undersøgelser som alle finder, at de hvide blodlegemer (lymfocytter og granulocytter) fungerer dårligere i højderne.
En undersøgelse udsatte forsøgspersoner for lav ilt i et trykkammer svarende til 4000 meter højde i 4 timer, og fandt det samme.
Det ser således ud til, at immunforsvaret svækkes ved lave ilttensioner, så den behandling du har fået er således videnskabeligt begrundet og rigtig.
Vand, vand, vand
Er det korrekt at det man dræber alt tænkelig af ondartet karakter ved at koge vandet eller findes der en eller anden mærkelig forurening/sygdom som kan overleve kogning?
Har man ikke mulighed for kogning, har jeg måske fundet et alternativ fra amerika, der går ud på at sætte en "UV-pen" i vandet. Er den metode mon sikker?
Til sidst vil jeg spørge om der findes en nem måde at omdanne havvand til drikkevand?
Kogning dræber alle mikroorganismer, men fjerner ikke forurening med kemiske stoffer.
jeg tror ikke du kan rense vandet ved at sætte en UV pen ned i vandet. Man kan bruge UV lys sammen med en katalysator, der skal findes inde i vandrøret som danner frie radikaler når UV rammer den.
Du kan koge havvand og kondensere dampen, så får du drikkevand.
Myggestik og B-vitamin
Jeg lider utrolig meget af mygstik og især i Gambia, hvor vi ferierer. Har lige fået Mygoplex hos Matas,(stærke B-vitaminer), hjælper dette.
Der findes desværre ingen som helst dokumentation for at vitamin B har den minste forebyggende effekt mod myggestik.
DEET eller Autan evt. citronella og eukalyptus olier kan anvendes. de første to er de mest effektive.
Forebyggelse af højdesyge
Jeg skal her til sommer til Tanzania, hvor jeg skal bestige Kilimanjaro, som har en højde på 5895m. I den forbindelse vil jeg spørge om det er muligt, at forebygge højdesyge inden man når op i de højder, hvor der er mulighed for, at få det dårligt.
Min læge har givet mig en recept på nogen vanddrivende piller, som jeg skal tage, når jeg kan mærke, at jeg får det dårligt, og han sagde, at jeg skulle skynde mig ned hurtigst muligt, hvis der komme disse højdesyge syntomer. Pillerne hedder Furix TAB 40 mg.
Jeg håber du kan hjælpe mig, for jeg vil gerne nå toppen i go behold.
Desværre har Furix ingen effekt overfor højdesyge. de eneste tabletter der kan anvendes er Diamox, som er trukket ud af markedet. det betyder, at de læge skal søge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at du får tabletterne udleveret gennem et apotek.
Alternativet til Diamox er akklimatisering dvs opstigning over nogle daga og nedstigning til lavere højde, hvis du får højdesyge.
Hjerteinsufficiens og flyvning
Jeg er praktiserendelæge i Kokkedal og vil gerne vide hvordan rådgivningen er til hjertesinsufficiente ptt og flyvning - må NYHA gr 4 flyve?
Hvis du kan henvise til en skriftlig vejledning ville det være fint.
Mig bekendt findes ingen præcise guidelines.
Jeg har set efter i de forskellige rejsemedicnske bøber og det væsentlige er om patienten er stabil og ikke har fået ændret behandling indenfor de seneste 2 måneder 8eller gælder foriskringen ikke) og om han/hun kræver O2 tilskud.
Kabinen har et tryk svarende til ca 1700 meters højde, og hvis patienten pga. sin inkompensering har et lavt pO2, kan det være nok til at gå ind i en hypoxi.
Hvis det er usikkert, kan du henvise til en lungemediciner som kan teste pO2 under et ilttryk sva til det i kabinen.
Se nærmere i sidste nummer af Praktisk Rejsemedicin (findes her på siden som pdf fil).
Årebetændelse og flyvning
Jeg har lige haft overfladisk årebetændelse og skal ud at flyve i 12 timer snart jeg blev behandlet med kompressionsforbinding og derefter en forebyggende operation jeg er blevet anbefalet støttestrømper til flyveturen men ville en stram forbinding ikke være endnu bedre da støttestrømper jo ikke klemmer så meget
En stram forbinding kan også bruges, men støttestrømperne er nemmere at tage på, og man må heller ikke stramme for meget så selve blodcirkulationen bliver nedsat.
Du må overveje evt. at supplere med en behandling med lavdosis hepatrin som gives som en injektion i huden.
Hvis du har haft problemer med mange blodpropper eller har andre sygdomme fx. sukkersyge eller højt blodtryk, øger det risikoen for blodpropper og heparin er den mest effektive forebyggelse, ved lange flyrejser.
Sygesikringskort på Grønland
Jeg er ved at finde arbejde paa gronland, og vil i den forbindelse gerne hore, om jeg som dansker kan bruge mit sygesikringskort paa gronland. Fx nor jeg skal bruge medicin mod husstovmider?
Jobbet indebaere at jeg skal bo paa gronland i flere aar.
Kan mine leagejournaler overfores til en gronlandsk leagepraktis?
Kan jeg for min receptpligtige midicin deroppe paa samme mode som i Danmark?
Sygesikringskortet gælder ikke på Grønland når du skal derop og arbejde.
Du skal gå udfyldeen blanket E101 som findes på den sociale sikringsstyrelseshjemmeside www.dss.dk, og som afleveres til din kommune.
Vandrensning med MIOX
Jeg skal snart til Tanzania et par uger. Har I erfaringer med MIOX-vandrenseren? Mht. til tøj har jeg læst, at man ikke skal bruge mørkt eller blåt tøj, da det tiltrækker miskitoer/fluer. Er der noget om snakken?
MIOX sender strøm gennem vandet og derved dannes der klor som virker disinficerende. Jeg har ikke set dokumentationen for effekten, men på nettet fremhæves det at fx. rensning af vand for cryptosporidier kræver 4 timers behandling.
umiddelbart vil jeg vurdere metoden som mere usikker end kogning.
Mørkt tøj vikrker tiltrækkende på tse tse fluer (som ikke findes i Thailand), ellers gør tøjets farve vist ikke den store forskel.
Thailand med Mb Crohn
Jeg skal til Thailand - Phuket og vil så høre med hensyn til min Mb. Crohn om der er noget medicin som jeg kan få og tage med til at stoppe maven med, hvis nu, jeg er uheldig at få en opblusning eller bare meget dårlig mave. Jeg har før fået Retardin men dem kan jeg jo ikke få mere. Jeg tager daglig imurel 150 mg.
Immodium er det bedste på markedet i øjeblikket, og det kan fås i håndkøb.
Du kan desuden overveje at lade dig vaccinere med en ny vaccine, der er kommet mod Kolera og Rejsediarré - Dukoral.
Det giver en vis beskyttelse mod de almindelige Colibakterier, der giver diarré, og det vil være en god idé når du har Mb Crohn.
Bedbugs i Indonesien
Vi er paa Sumatra i Indonesien.
Vi skulle overnatte en enkelt nat, kom meget sent og endte paa et beskidt hotel.
Sengetoejet var rent, men da vi vaagnede om morgen opdagede vi at det var sengen ikke: Der var i loebet af natten kommet blodpletter paa sengetoejet, som jeg har hoert kan stamme fra bedbugs.
Vi har begge mange buler/bid flere steder paa kroppen, men de kloer underligt nok ikke.
Kan det vaere andet end bedbugs?
Det er 5 dage siden vi overnattede det beskidte sted, og vi har ikke siden set blod paa sengetoejet, men jeg faar stadig nye buler/bid, men de er meget smaa og stadig uden kloe eller andet.
Hvad kan vi goere for at komme af med de indsekter som aabentbart lever paa os? Kan det vaere farligt, eller gaar de vaek af sig selv?
Det lyder som typiske bedbugs. De kommer ud fra væægene om natten (kaldes også væggelus) og suger blod, men overfører ingen sygdomme.
Et imprægneret myggenet omkirng sengen havde beskyttet jer, bare som et forlsag til fremover.
Hvordan forebygger jeg diarré ?
Om 14 dage skal jeg på forretningsrejse til New Delhi derfra til HongKong og derfra til sydøst Kina i 5 dage og derfra hjem igen. Alle steder skal jeg bo på rimelige gode hoteller.
Jeg er vaccineret mod stivkrampe, smitsom leverbetændelse.
Mit spørgsmål: Hvad kan jeg gøre for at undgå "maveonde"?
..spise yogerttabletter/paraghurt tabletter evt. eller have noget medicin med hvis uheldet er ude?
Der er stor risiko for maveinfektioner både i Indien og Kina. Du kan tage en pakke antibiotika - Ciproxin - med hjemmefra med 10 tabletter à 250 mg. 2 tabletter dageligt i 3 dage eller 4 tabletter på en gang når en evt. diarré starter skulle gøre dig rask hurtigt, hvis diarrén skyldes bakterier.
En anden mulighed er, at du bliver vaccineret mod turistdiarré. Det vil vi især forelå hvis du ved at du ofte får diarré når du er ude og rejse.
Vaccinen hedder Dukoral, og du drikker 2 doser med 1 - 2 ugers mellemrum. Vaccinen beskytter ikke fuldstændingt og beskyttelsen var ikke mere end 6 måneder, men kan være god hvis du har en følsom mave, og man kommer ofte for sent med antibiotikabehandlingen.
Dukoral og Mb Crohn
Jeg skal til Guatamala og lider af Morbus Crohn. Er det en ide at tage Ciproxin forebyggende i givet fald i hvilken dosis. Jeg tager imurel og entocort.
Jeg har hørt at Dukoral kan købes i Danmark. Vil det være en god ide?
Ja, du bør have Ciproxin med. Normal dosis er 250 mg to gange dagligt.
Netop med din sygdom vil det være en god ide at blive vaccineret med Dukoral. Din læge kan bestille vaccinen hjem.
Skorpionbid
Jeg er i Costa Rica med min soester, hun er blevet bidt af en skorpion paa en fuglefarm 2 gange lige efter hinanden. Det er 2 dage siden og der er ikke rigtig noget nu. Hun har det fint, men der er kun et lille maerke hvor den har stukket. Men boer hun gaa til laegen og faa det undersoegt alligevel_- Det er blevet renset med alkohol.
Hvis du ikke har mærket noget efter 2 døgn, sker der ikke noget.
Skorpionen har med stor sandsynlighed ikke sprøjtet gift ind, og så er det det.
Det vigtigste er nok, at du er stivkrampevaccineret.
Paraghurt og diarré
Vi skal tre uger til Vietnam og overvejer at tage Paraghurt for at forebygge maveproblemer. Men vi har nu læst i brochuren "Rejse og sundhed - lægens råd før og under rejsen" at "Mælkesyrebakterieholdige præparater (Paraghurt, Idoform og andre) er helt uden forebyggende eller behandlingsmæssig effekt på rejsediarré".
Vi gider selvfølgelig ikke at have besværet med at tage Paraghurt hver dag, hvis det alligevel ingen virkning har. Hvad er jeres holdning til et produkt som Paraghurt?
Det er rigtigt at dokumentationen for at mælkesyrebakterier forebygger diarré er spinkel for at sige det pænt. Vi plejer derfor ikke at anbefale at man bruger paraghurt, men at man generelt er forsigtig med hvad man spiser og drikker.
Ondt efter stivkrampevaccination
Jeg har efter stivkrampevacc.
den 18.12.02 fået kløe og irritation samt ophævelse( i form af en knude)på vacc. stedet i nakken. Kan det være tilfældet efter så lang tid. Kan der gøres noget ved det ?
Det er desværre en almindelig bivirkning ved stivkrampevaccinationen. Det forsinder efterhånden men selv efter et par måneder, kan der være en lille knude tilbage, der hvor du fik stikket.
Transplantation og rejse
Jeg er hjertetansplanteret for 3 år siden og planlægger en 3 mdrs. rejse til Cuba. Kan jeg tåle de nødvendige vaccinationer? Er der ellers noget jeg bør vide?
Ja, det kan du. Det er kun elevende vacciner som man skal være forsigtig med, hvis man får immunsupprimerende medicin, fx. vaccinen mod gul feber.
Til Cuba bør du vaccineres mod hepatitis A, difteri og stivkrampe og det er der ingen problemer i.
Om der er andre forhold som kan være væsentlige må afgøres af den læge som passer dig fra cardiologsik afdeling. Hvis du er stabil kan jeg ikkes e det er et problem.
For en sikkerheds skyld bør du oplyse om din transplantation til det selskab som du tegner din rejseforsikring i.
Sygeforikring og behandling
Jeg har for ca. 1½ uge siden haft et par døgns hjerteflimmer, som under overvågning på hospital gik i sig selv igen. Jeg er nu under en måneds behandling med Marevan (blodfortyndende) og går til regelmæssig blodprøvekontrol.
Familien skal til Tjekkiet på skiferie om 4 dage i en uge. Er der et problem med sygesikringsdækning, såfremt man er under en sådan behandling, og hvordan bør jeg iøvrigt forholde mig.
Ja, det er der. Når der er foretaget væsentlige ændringer i din behandling, skal du bede om en forhåndsgodkendelse fra Europæiske Rejseforsikring, som administrerer udlandsforsikringen for det gule sygesikringskort. Kontakt enten Europæiske eller kommunen.
Rensning af drikkevand
Jeg skal til Venezuela i 14 dage. Primært Carracas, og med udflugter herfra. Med hensyn til rensning af vand, har jeg set at der anbefales jod. Jeg har ingen skjoldbruskirtel (den er visnet væk), og får daglig tilført eltroxin. Kan jeg tåle jod som middel til rensning af vand?
Ja, du kan godt tåle jod. Jod kan faktisk undertrykke skjoldbruskkirtlens funktion, så man vil være mere bange for at anvende det i længe tid hos folk med normal skjoldbruskkirtel, end til dig.
Jodbehandling er effektiv, men giver vandet en grim bismag. Hvis du er på et sted hvor der er elektricitet et det bedste at købe en lille dyppekoger og så koge fx 1 - 2 liter vand om aftenen, og lade det køle natten over. Det giver køligt, rent drikkevand dagen efter.
Holdbarhed af Autan
Da jeg for tre år siden var i Nepal, købte jeg Autan som myggemiddel. Der står ikke holdbarhed og produktionsdato på produktet.
Kan jeg mon bruge det når jeg tager til Zambia til september?
Kan du anbefale et andet middel?
Autan er et 100% syntetisk middel, med i princippet ubegrænset holdbarhed, så du kan roligt tage det med til Zambia.
Alternativer til Autan er DEET (sælges uder forskellige navne) og Mossi-Guard. DEET sælges ikke i Danmark.
B vitaminer og myg
Jeg skal på vandretur til Norge i sommer. Jeg har ladet mig fortælle at man kan tage nogle B vitaminer for at undgå mygstik, er det rigtigt og hvordan forholder man sig?
Nej, det er en skrøne. Det er rigtigt at det har været en idé, men de få undersøgelser der er lavet, alle for mere end 30 år siden, viser ingen virkning.
Astma og Thailand
Jeg besøgte Thailand to gange i 1997 uden problemer. Har nu fået lyst til en tur igen, men har i mellemtiden fået svær allergi og astma.
Er det tilrådeligt, jeg tænker både på flyturen og sars.
Hverken allergi eller astma plejer at være nogen hindring for at rejse. Der er ingen speciel risiko for at astmaen eller allergien forværres at fx et varmt klima eller flyveturen.
Det vigtigste er, at du har dine almindelige mediciner med hjemme fra og ved hvad du skal gøre hvis symptomerne pludselig forværres.
Ømhed efter stivkrampevaccination
Min søn på 12 er lige blevet vaccineret for stivkrampe. Han er på stik-stedet blevet rød, hævet og øm. Er det normalt?
Ja, det er helt normalt. Stivkrampe-difteri vaccinen er en af d vacciner der er de kraftigste lokale reaktioner på. Det forsvinder efter nogle dage, men der kan ofte føles en lille knude lang tid bagefter.
Flyskræk
Jeg har seriøse problemer med at flyve, sidst jeg var afsted, fløj jeg til Amsterdam og retur,og jeg havde det elendigt.
Koldsved, svimmelhed, bange og hjertebanken. Følelsen af ikke overleve flyturen.
Det er nu knap 2 år siden,og før det, samme tur igennem for at komme på ferie i Tyrkiet.
Hvad kan jeg gøre, en tur til Australien og retur er en lang flytur, og allerede nu frygter jeg turen.
Kan man få medicinsk behandling, kun til flyturen?.
Psykisk hjælp måske ? Andet?
Dette er virkeligt et problem for mig, da jeg meget gerne vil ud og rejse, men flyturen frygter jeg.
Du har helt klart "flyskræk" hvilket er en slags fobi, ligesom når man er bange for højde, små lukkede rum etc.
Du bør kontakte din praktiserende læger som kan henvise dig til en klinisk psykolog eller en psykiater.
Hvis du foretrækker alene at tage medicin til rejsen, så er det nemmeste med beroligende midler, men de sløver naturligvis bare.
Angstdæmpende medicin skal ofte have nogle uger til at virke, men giver en bedre virkning. Om det fuldstændigt kan fjerne dine symptomer er ikke sikkert,, og det vil sandsynligvis kræve at at tager midlerne gennem nogle måneder før, udner og efter rejsen.
Difteri og Stivkrampe til Skotland
Min mand og jeg skal til Skotland i 14 dg. til august. Under rejsemål ser jeg, at I anbefaler vaccine mod hhv. Difteriti og Stivkrampe. Passer det virkeligt?
Ingen af os er blevet vaccineret inden for de sidste 10-20 år og vi er hhv. 63 og 45 år.
I princippet anbefaler man vaccination mod difteri og stivkrampe hvert 10ende år for at bo i Danmark. Derfor har vi skevet anbefalingen ind for alle lande inkl. Danmark og altså også for Skotland.
Sibirien
Jeg skal til det østlige Rusland fra slutningen af juni til begyndelsen af Juli. Nærmere bestemt skal jeg til Kyrillerne (ø-gruppen nord for Japan), Sakhalin og området omkring Vladivostok. Jeg er blevet i tvivl, om jeg behøver vaccination mod Japansk hjernehindebetændelse. Jeg kommer til at opholde mig ude i naturen en del af tiden og kan derfor nok ikke undgå at få myggestik.
Ifølge de oplysninger vi har, er der ikke Japansk hjernebetændelse på Sakhalin, medens Vladivostok ligger indenfor den kendte udbredelse. Jeg ved ikke ikke om det er fordi det ikke er udnersøgt, eller fordi det faktisk ikke forekommer. Oplysninger fra Rusland specielt østpå er ikke altid til at få fat i. Kyrilerne har vi heller ikke oplysninger om.
Hvis du skal være meget ude i naturen ville jeg lade mig vaccinere både Japansk hjernebetændelse, foruden hepatitis A (Havrix) og difteri/stivkrampe.
Sygdomme respekterer jo ikke landegrænser, medens udnersøgelser og meldesystemer jo følger grænserne.
Stjålet vaccinationskort
Vi har mistet vores vaccinationskort, da det er blevet stjaalet. Hvad goer vi naar nu det er kraevet bevis for at rejse videre fra Peru til Bolivia og Brasilien?
Er det muligt at faa et nyt kort?
I kontakter den lægepraksis eller vaccinationsklinik som har vaccineret jer og beder dem lave et nyt kort og sende det til jer.
Hvis det haster kan I måske få faxet en kopi til det hotel, hvor I opholder jer.
Vaccinationer og tidligere leukæmi
Jeg skal til Brasilien med en veninde i 14 dage. Vi skal bo ved en af vores venner, som bor i Salvador do Bahia. Jeg er meget i tvivl om vaccinationerne. Hvilke er meget nødvendige ?
Jeg har som barn haft Leukæmi samt svulster i lunger og hjernen, som jeg blev opereret for. Jeg afsluttede dette forløb som 12 årig. I 1999 får jeg Apopleksi, men har af min læge fået oplyst, at det ikke skulle blive påvirket at en evt. vaccination.
Min læge har talt med Rigshospitalet og de oplyser, at jeg godt kan tåle vaccinen mod Hepatitis. De fraråder vaccinationen mod gul feber til kræftpatienter der har fået knoglemarvstransplation.
Dette har jeg ikke fået, men har i stedet fået kemoterapi.
Hvad vil du anbefale mig ? Jeg er virkelig i tvivl.
Jeg forstår på din mail at din leukæmi ligger flere år tilbage og du derfor også for år tilbage afslutede din kemoterapi.
Du burde derfor uden risiko kunne blive vaccineret mod gul feber.
Vaccinen idneholder, et levende, svækket virus, som kan give sygdom hos personer i kemoterapi eller med anden form for nedsat immunforsvar som fx. HIV-positive.
En apopleksi betyder ikke noget for vaccinationerne.
En anden ting er, at der ikke er gul geber i Salvador do Bahia, og du derfor ikke behøver at blive vaccineret mod andet end hepatitis A, difteri og stivkrampe.
Pollen allergi i Afrika
Jeg skal til Nigeria/Cameroon for at arbejde på et skib, der arbejder tæt ved kysten, og kommer hyppigt ind til havnebyerne. Da jeg er moderat overfølsom for pollen, skal jeg da ta noget forebyggende med ?
Jeg har ikke nogensinde hørt, at man reagerede mod pollen når man opholdt sig i Afrika. De allergener, du reagerer mod hjemme findes ikke, men der er andre problemer fx. den høje luftfugtighed og varmen, som kan udløse allergi, hvis allergien ikke er helt specifik for pollen.
Du bør tage et lager med af den medicin, du normalt bruger mod allergien, fx. næsedråber og antihistamin.
Forebyggelse af diarré
I Påsken tager jeg på ferie til Egypten. Jeg er blevet vaccineret for stivkrampe og leverbetændelse. Er det nødvendigt at spise nogle piller mod dårlig mave og ligende?
På forhånd tak.
Det plejer vi normalt ikke at anbefale med mindre du har erfaring med, at du altid får dårlig mave når du er ude og rejse.
Du kan tage Ciproxin (et antibiotika) med, og begyden med pillerne (250 mg x 2 dagligt) ved mindste tegn på at du får dårlig mave.
Tuberkulose
Kan man være rask smittebærer af tuberkulose ?
Ja, det kan man sagtens. Faktisk er det meget mere almindeligt end at være syg af tuberkulose. Man kan undersøge om man er smittet ved en såkaldt Mantoux test, hvor man sprøjter en lille mængde tuberkuloseprotein ind udner huden, og ser om kroppen reagerer på det.
Vaccination mod tyfus
Hvorfor anbefaler man kun vac. mod tyfus når rejsen varer over en måned? Man kan vel godt blive smittet indenfor 3 uger også?
Naturligvis kan man det, men risiko for smitte øger med opholdets længde og der skal være en vis balance mellem risiko, bivirkninger og pris.
Her har man så vuderet at fordelene ved vaccination ved en kort rejse er mindre end ulemperne, men naturligvis kan du bare bede din læge om at vaccinere dig mod tyfus hvis du ønsker det eller du rejser under særligt primitive omstændigheder.
Forsikring til Rusland
Jeg rejser til Rusland (St. Petersborg og Moskva) i ti dage.
Skal jeg tegne rejseforsikring eller er jeg dækket af det gule sygesikringsbevis?
Skal jeg vaccineres eller tage andre forholdsregler?
Du er dækket af det gule sygesikringskort hvis det er en ren turistrejse og du i øvrigt er rask ved afrejsen.
Vi foreslår altid vaccination mod hepatitis A (Havrix) og en difteri/stivkrampe givet indenfor de seneste 10 år.
Støttestrømper og en lang flyrejse
Vi rejser til Brasilien den 6.3.03,vil det være en god ide med støttestrømper,for forebyggelse af blodpropper i benene?
Er det nødvendig med vacine mod gul feber??
Ja, støttestrømper er en god ide. Det er en meget lang flyvetur, og mulighederne for at bevæge sig er jo meget begrænsede, der man har alle muligheder for at få en blodprop i en venerne på benet, især hvis man har åreknuder eller på anden måde nedsat cirkulation.
I Brasilien findes der kun gul feber i Amazonas, og myndighederne plejer normalt ikke at kræve vaccination ved indrejsen, men har ret til det hvis de vil.
Man plejer derfor at foreslå vaccination mod gul feber ved alle rejser til Brazilien.
Metalproteser og detektorer i lufthavnen
Min kone har en metalplade skruet på venstre lårbensknogle efter et uheld.
Skal vi have en attest med, for at slippe nemt gennem mataldetektoren i lufthavnen, når vi skal flyve til Rom?
Jeg har aldrig hørt om, at en attest var nødvendig.
Hvis metalpladen fanges bliver man jo undersøgt af en vagtmand med en metaldetektor, og så bliver det jo helt klart, at det ikke er noget metal, der findes udenpå kroppen.
Vaccination mod miltbrand og kopper
Er det muligt at blive vaccineret mod biologiske våben i Danmark, f.eks. miltbrand, kopper m.m., og i bekræftende fald, hvor kan man blive vaccineret, og har du kendskab til om der på nuværende tidspunkt er folk i Danmark som er vaccineret.
Det er ikke muligt og heller ikke tilrådeligt.
Antrax vaccinen, som er fremstillet til det amerikanske militær, er ikke tilgængelig. Den nye koppevaccine fremstillet af Bavarian Nordic er ikke registreret og dermed er den heller ikke tilgængelig, og den gamle vaccine fra 1970erne som Serum Instituttet ligger inde med må kun anvendes i en konkret udbrudssitution.
For alle disse vacciner gælder det at der er ikke ubetydelige bivirkninger, hvorfor man ikke ønsker at vaccinere, hvis der ikke foreligger en helt konkret trussel - en holdning jeg er helt enig i.
Tabletattester
Vi skal til Thailand i 2 uger. Jeg lider af migræne og får Zomig piller til at behandle det med og min datter får Brufen tabeletter.
Skal vi have en "medicin-attest" med til disse piller?
Der er intet obligatorisk krav om attester, og erfaringen er, at der ikke er problemer med lægemidler i originalforpakningen. Du behøver derfor ikke nogen attest med.
Sandfluer
Jeg skal til New Zealand om en uge,og derfor mit spørgsmå.! Hvad gør jeg for at beskytte mig mod de plagsomme Sandfluer ?
Du kan prøve de almidnelige myggemidler DEET, Autan og Mossi-guard, men generelt anses myggemidler ikke at have samme virkning overfor fluer.
Alternativer er at spraye tøjet med et insektmiddel som indeholder et syntetisk pyrethrum middel fx permethrin. Det er relativt uskadeligt for mennesker og er i hvert skadeligt for fluerne.
Hvor lang tid virker koppe vaccination ?
Der er idag tale om biologisk krig, og der bliver det talt om de sorte kopper. "Man" siger at kopper
kopper (sorte kopper - pest) er udryddet.
Vi blev alle vacineret, da vi var små - virker den vacine virkelig i så mange år ?
Kopper er udryddet, men lagre af virus findes i USA og Rusland, og kan være sluppet ud til lande eller organisationer, som kan mistænkes for at ville bruge det til biologisk terror.
Vaccinen, som senest blev anvendt i 70erne, virker så vidt vi ved ikke længere hos dem som blev vaccineret den gang.
Vaccinen havde en hel del bivirkninger, hvorfor man ikke umiddelbart vil begynde at vaccinere igen uden at der er et konkret udbrud.
Vaccinationer og psoriasis
Jeg planlægger en rejse til enten Bhutan, Nepal eller Mongoliet i 3 uger i februar.
Kan de vaciner der kræves til disse lande fremkalde allergiske reaktioner når man har psoriasis?
Jeg har før oplevet et kraftig udbrud i forbindelse med malaria piller.
Man regner ikke med at vaccinationer kan forværre en psoriasis, og jeg har aldrig oplevet det.
Man har koblet specielt klorokin til forværring, men det ses også med andre lægemidler, og klimaændringer og kostændringer spiller sikkert også ind.
Efter hvad vi ved, kan du altså trygt lade dig vaccinere med de vaccinationer som foreslås til de nævnte lande uden at skulle være bange for, at din psoriasis bliver værre.
Førstehjælpskasse til længere rejse
Jeg skal på et halvt års rejse til Mexico og Peru, hvor jeg skal arbejde i en større by i Mexico og i regnskoven i Peru.
Den organisation, jeg skal afsted med, har anbefalt mig, at medbringe en førstehjælpskasse. Men hvilke ting skal jeg medbringe i sådan en kasse, udover det mest basale, og er det muligt at købe det hele/meste samlet ?
Hvis du går på www.rejsedoktor.dk under gode råd og så ser under "Førstehjælp" og "Rejseapoteket" vil du se hvad vi anbefaler.
Dels er det selve førstehjælpskassen med plaster,¨pincet, saks etc og dels et forslag til medicin først og fremmest antibiotika til selvbehandling af infektioner og evt. malaria.
Du skal forestille dig at du selv skal kunne håndtere banale infektioner uden at kunne spørge en læge først, og et termometer og 2 slags antibiotika og stoppepiller vil være et minimum ud over selve førstehjælpskassen.
Højdesyge
Hvad er symptomer på højdesuge. Kan jeg få højdesyge ved 5000 m?
Ja, højdesyge kan ses ned til 2000 m højde og ved 5000 m er det almindeligt, hvis man hører til dem, som er disponeret.
I begyndelsen er symptomerne hovedpine, træthed dårlig appetit, kvalme, søvnløshed og almindelig sygdomsfølelse. Uden behandling kan sygdommen udvikle sig med opkastninger, nedsat bevidsthed og styringsbesvær af arme og ben og i sin yderste konsekvens død.
Jodtabletter til rensning af drikkevand
I anbefaler paa jeres hjemmeside at man kan bruge Jodosan til at desinficere drikkevand.
Jeg har tidligere hos Seruminstituttet købt Jodosan (5%) - også til disinfektion af grøntsager, men de sælger det åbenbart ikke længere.
Jeg vil derfor blive glad hvis I kan oplyse mig om hvor jeg kan købe det.
Så vidt jeg ved kan du købe jodtabletter både i i Spejdersport og Friluftsland.
Hudafskrabninger under badning
Faldt paa sten i vandet med muslinge skaller paa og fik saar paa knae og haender. Var forbi det lokale hospital og fik en laege til at kigge paa skaderne. Fik saar renset, og iod og plaster med mig for at kunne rense selv. Kan man goere/koebe noget bestemt for at saarene heler hurtigere. HJeg har stivkrampe vaccination.
Der er ikke så meget at gøre. Lad sårene tørre dvs lad være med at dæk dem med et plaster, så heler du hurtigere, og jodbehandlingen er helt rigtig.
Der er ingen risiko evd at lade andre hjælpe med at vaske og skifte forbiningerne. Når der kommer skoper på, så pas på når du bader. Så kan skorperne blødes op og falde af, og så skal helingen starate forfra.
Mæslinger i Italien
Jeg planlægger at rejse til Italien med et par ældre familiemedlemmer. Jeg har hørt at der er mæslinger i Italien for tiden. Hvis man som voksen ikke er vaccineret eller tidligere har haft sygdommen, er der så risiko for smitte.
Hvor stor er risikoen, og er der fare forbundet med at få sygdommen som voksen.
Er der noget man kan gøre for at forebygge og mindske risikoen.
De fleste ældre har haft mæslinger også selvom de ikke er klar over det, og jeg ville derfor ikke være bekymret.
Risikoen er størst i det sydlige Italien især i Campagna regionen, med centrum i Neapel.
Mæslinger er en luftvejdssmitte, og er derfor meget vanskelig at beskytte sig imod når man bevæger sig rundt.
Vaccinationer til Hawaii
Hvilke vacciner anbefales, og i givet fald kræves, ved ferie ophold 14 dage på Hawaii?
Der kræves ingen vaccinationer til Hawaii. Det eneste vi anbefaler, er at din stivkrampe og difteri er mindre end 10 år gammel. Hvilket også er anbefalingen´, hvis man bor i Danmark.
Vaccination mod tuberkulose
Jeg er just blevet vaccineret for tuberkulose, efter at jeg 5 dage forinden blev vaccineret for difteri, tetanus, meningitis, gul feber, tyfus og Hepatitis A+B.
Lægen opfordrede mig bevidst til at komme 5 dage efter. Det undrer mig bare, da jeg nu efterfølgende har læst i Rejse og Sundhed 2002-04, at vaccinationen mod tuberkulose bør gives tidligst en uge efter difteri, tetanus og tidligst 4 uger efter gul feber vaccinationen.
Hvad synes du jeg skal gøre ved det? Der er vel en risiko for at tuberkulose vaccinationen bliver gjort virkningsløs, ikke?
Det er rigtigt at man plejer at given levende vacciner som gul feber, tuberkulose og MFR enten samtidigt eller med 4 ugers mellemrum.
Det er dog mere teoretiske overvejelser end konkret viden, der ligger bag anbefalingen.
Hvis du reagerer på tuberkulosevaccinen ved at danne et lille sår og senere får et lille ar efter det, er der ikke sket nogen. Reagerer du overhovedet ikke på tuberkulosevaccinen, har den ikke virket, og du bør vaccineres igen. Om det så
skyldes at den er givet 5 dage efter gul feber vaccinen, kan man ikke vide.
Medicinattest til Spanien
Jeg vil høre om jeg skal have medicinattest på eltroxin, når jeg skal til Spanien?
Nej, det er kun når det gælder stimulerende (euforiserende) stoffer, og det er eltroxin ikke.
Førstehjælpsudstyr
Vi sender ofte folk af sted for at lave feltmålinger mm. Arbejde forgår ofte i udviklingslandesom fx. Bangladesh, Cambodja, Uganda, Malaysia, Brazil, Ægypten, den arabiske golf, osv. under primitive forhold i op til 3 uger.
Vi har tidligere anvend en mindre førstehjælpstaske fra et britisk firmat SAFA og har nu køb tasker fra ARSIMA, men den fra ARSIMA indeholder kun det normale (hæfteplaster osv) og ikke det som kan være relevant.
Har I forslag til hvad en sådan mindre taske kan/bør indeholde og evt. hvordan vi anskaffer disse tasker.
Der er flere firmaer som producerer førstehjælpstasker med mere eller mindre udstyr. Førstehjælpstasker er beregnet til folk uden særlig faglige forudsætninger og det første man skal gøre sig klart er, hvilke situationer, udstyret skal dække. Herefter kan man lede på markedet eller konstruere sin egen førstehjælpskasse.
Hvis man er uden for kommunikations rækkevidde, fx. på små både, er det vigtigt, at der ligger en grundig instruktion for håndtering af de situationer, førstehjælpstasken er beregnet til at dække.
Penicillin overfølsomhed
Hvis man er overfølsom overfor pencilin bør man så tage Ciproxin?
Ciproxin virker bedst på såkaldte gram negative bakterier som mest findes i tarmen og ved urinvejsinfektioner.
Penicllin virker bedst på øvre luftvejsinfektioner som fx. mellemørebetændelse, pandehulebetændelse og halsbetændelse.
Første alternativ til penicillin ved disse infektioner er erythromycin, og hvis man ikke tåler det, er næste valg et cefalosporin.
Rabies vaccination
Hvor vigtigt er det at 3. rabiesvaccinationen falder på dag 21? Sker der noget ved at det er 4 dage efter?
Det er helt OK. Vi plejer at acceptere ned til 14 - 35 dage som interval for 3 vaccination.
Vaccinationer til Australien
Jeg skal på ferie til Australien i ca. 1 mdr. Hvad kræver det af vacciner, når vi påtænker at rejse rundt i landet ?
Vi prøver på at blive gravide og vil derfor også spørge om der er nogen vacciner der ville kunne skade fosteret, hvis jeg efterfølgende skulle blive gravid
Vi regner normalt Australien for et ikke riskoland på linie med Danmark, og foreslår derfor ingen vaccinationer.
Som altid - også for at bo i Danmark - bør din sidste difteri/stivkrampe være givet indenfor de sidste 10 år, og den kan ikke skade et foster.
Hvordan renser jeg vand ?
Jeg skal til Cuba i 10 dage. Hvilke vaccinationer anbefales?
Hvordan kan man rense vandet. Med jod eller andet?
Vi foreslår kun vaccination mod difteri/stivkrampe og smitsom leverbetændelse.
Jodtabletter er det mest effektive og kan købes i de fleste sportsforretninger. Det giver en grim bismag, og du kan købe en flaske hvor vandet først behandles med jod, og derefter filtreret gennem et filter med aktivt kul som tager smagen.
Det bedste er dog stadigvæk at koge vandet, og det kan du gøre ved fx. at have en dyppekoger med (hvis der er elektricitet). Kog vandet om aften og lad det køle af, natten over så har du rent vand næste dag.
Diarré ved rejser
Jeg er 63 år og skal rejse til Brasilien, Chile og Argentina. Jeg lider altid af nervøs mave og diarre.
Dette gælder selv på korte rejser og allevegne. Jeg plejer altid at tage Parahgurt og har altid Retardin med. Dette er nu udgået.
Man ved ikke hvorfor nogen har store problemer med diarré. Udover de almindelige gode råd, som du naturligvis følger, kan du over veje at tage vaccinen mod kolera og turistdiarré, Dukoral.
Vaccinen giver en vis beskyttelse mod de coli bakterier, der giver diarré.
I stdet for Retardin, kan du bruge Immodium.
Vaccinationer til Grækenland
Vi skal til Athen i Grækenland, og har fået mail dernede fra om at blive influenza-vaccineret, p.g.a. influenzaepidemien Myokarditis.
Jeg tåler ikke vacciner- skal jeg have en gammaglobulin før afrejsen?
Vaccination mod influenza virker ikke mod denne sygdom. Det er to helt forskellige virus. Gammaglobulin beskytter heller ikke.
Du kan ikke beskytte dig hjemmefra mod infektionen.
Insektstik under rejse
Vi er ude og rejse. En dag vagnede vi op med store røde stik på kroppen. Stikkene er røde og nogle er ophavede.
Det klør meget. stikkene er omkring navlen, benene, ryggen , armene , hovedet og fingre.
Nogle af stikkene er samlet i 3-4 stk. Kan det være bedbugs eller fnat ! Hvad kan vi gøre?
Det er lidt vanskeligt uden at vide hvor I er henne.
Alle insketstik kan vive kløe og hævelse. Hvis stikkene er kommet efter en enkel nat er det ikke fant, som desuden ikke giver røde og hævede mærker på kroppen.
Det kan udemærket være bedbugs (væggelus) eller lopper, hvis der ikke har været særligt rent hvor I overnattede.
Kløen kan behandles med et antishistamin eller en midl kortison kreme, og så vask jeres tøj.
Andet tror jeg ikke I skal gøre i øjeblikket.
Gul feber vaccination ved transit
Hvis man kun skal til Beijing kræves det så at man er vaccineret mod gul feber.
Hvad betyder det med at det kræves ved transit?
Der hverken behøves eller kræves gul feber vaccination ved rejser til Beijing.
Vaccination ved transit betyder, at hvis du kommer fra et af de lande, hvor der er gul feber, og stopper i Beijing "i transit", så kan man kræve at du er vaccineret.
Kina ligger jo langt fra de lande i Sydamerika of Afrika, hvor der er gul feber, men har alligevel reglen. Dvs. at hvis du flyver fra Kenya til Kina kan kineserne kræve, at du er vaccineret.
Syg efter vaccinationer
Siden jeg blev vaccineret for tre måneder siden, har jeg ike været helt rask.
Jeg fik Hepatitis ( Twinrix), Tyfus, difteri, stivkrampe og tuberculose.
Jeg har haft ondt i maven, muskelsmerter i bryst/arm muskler, klump i halsen, og er varm og rød i hovedet uden feber. Det går lidt op og ned. Nogle gange tror jeg det er ovre, men så kommer det igen.
Jeg er interesseret i at vide, om I har kendskab til nogle der har fået lignende bivirkninger efter vaccinationer, og hvor lang tid det evt. har varet
De fleste vacciner kan have bivirkninger, men det er sjældent, at det varer så lang tid.
Hvis du ikke har haft ømhed eller smerter, på det sted vaccinationen blev givet, vil jeg gætte på, at du sandsynligvis har få den tyfusvaccine, man tager i kapsler, Vivotif.
Vivotif inderholder levende, svækkede tyfusbakterier, og kan nogle gange give ondt i maven. Jeg foreslår, at du tager kontakt med den læge, der vaccinerede, og får en almindelig undersøgelse for at se om der er en anden forklaring.
Det er vigtigt at oplyse om dine symptomer næste gang du skal vaccineres.
Tuberkulose i Rusland
I forbindelse med mit studie, skal jeg skal på en studietur til Skt. Peterborg, men jeg er blevet lidt bekymret for de turberkulose udbrud, man har hørt om i de russsike fængsler.
Jeg kan se, at I kun anbefaler vaccination mod TB, hvis man skal være der i mere end 6 mdr. Jeg vil jo ellers mene, at man lige så vel kan blive smittet, selvom man kun er der en uge. Det kommer vel an på, om man møder én der er smittet.
Så er de anbefalede vaccinationer virkelig nok?
Det er rigtigt at der er megen TB i russiske fængsler og iøvrigt i samfundet som helhed.
Risiko for smitte til danske rejsende er dog meget lille, og jeg tror faktisk ikke vi nogensinde har fundet en dansk TB patient, som er smittet i Rusland.
Selvfølgelig kan man smittes af Tuberkulose på en uge, men chanchen er altså meget lille.
Tilgengæld er der en del bivirkninger ved vaccinen, som er en levende, svækket tuberkulkosebakterie (Calmette bakterien)i form af et stort sår med et grimt ar efter på vaccinationsstedet. Din chance for at få en bivirkning ved vaccinationen er derfor langt større en din risiko for at få sygdommen, og derfor bør du ikke lade dig vaccinere for en uges rejse til Rusland.
Priser på vaccinationer til Sydamerika
Jeg vil gerne vide hvor meget det koster at få alle de vaccinationer!
Vi skal rejse til Ecuador(3 mån.) og til Peru & Bolivia (1 mån., og vi kunne rigtig godt tænke os at få pris på vaccinationerne.
Det er lidt svært at svare på, da priserne varierer fra klinik til klinik. Hvis I skal vaccineres mod hapatitis A gange 2, gul feber, difteri/stivkrampe og tyfus vil prisen blive omkring 1750.-. Hvis I vælger at tage hepatitis B med, hvilket ville være fornugtigt, bliver prisen ca 600.- mere.
Marokko i 2 uger
Jeg planlægger en vandretur i Marokko til sommer, hvor vi kommer væk fra alm. turistområder i ca. 12 dage.
Ifølge hjemmesiden skal jeg vaccineres mod Hepatitis, Stivkrampe og Difteri.
Mit spørgsmål er, har jeg behov for andre vaccinationer, når nu rejsen foregår i ikke-turist områder? Er der andre forhold jeg skal være opmærksom på inden jeg tager afsted.
Hvis du skal bo og overnatte lokalt dvs. at du spiser lokal mad, som du ikke selv er med til at tilberede, kunne man evt. tage en tyfusvaccination ud over smitsom leverbetændelse, difteri og stivkrampe.
Når du skal vandre udenfor normale turistruter i 12 dage er det vigtigt, at du har en god førstehjælpskasse med:
Elastisk bind, plaster, jod, høj faktor solcreme, evt. penicillin og noget mod dårlig mave som fx. imodium og ciproxin.
Du bør lægge en plan for hvordan du får rent vand dagligt. Det bedste er at koge et par liter om aftenen, hælde det på rene flasker og lade det køle af natten over.
AIDS
hej vi er to elever fra vorbasse skole som har om Aids i udlande, så hvis i ville sende lidt til os om det vil vi blive meget glade!
Vi har desværre ikke andet end hvad der findes på vores hjemmeside. Prøv at søg på google.com eller gå ind på www.uniaids.int, så er jeg sikker på, at I vil finde masser af materiale.
Du kan også selv stille spørgsmål.