Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria


Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
SARS
Smitte
Information om SARS Læs tema om SARS
Smitte sker fra person til person gennem luften, såkaldt "dråbesmitte".
Inkubationstiden er typisk 3 til 5 dage med 2 til 7 dage som yderpunkterne.
Sygdommen er smitsom, men kræver i de fleste tilfælde tæt kontakt til patienter. Dette ses af, at det især er sygehuspersonale, som har passet patienter, eller smitte er sket indenfor en husstand hvor man bor under samme tag.
Corona virus kan holde sig levende udenfor kroppen i flere dage, og smitte kan derfor ske via overflader, som fx dørhåndtag og bordflader, hvor man kan få virus på hænderne.

C.D.C.'s retninglinier for hvordan man undgår smitte hvis man er sammen med en patient med SARS eller mistænkt smittet.

C.D.C. har vurderet muligheden for at SARS kan smitte gennem blodtransfusion, men ikke fundet holdepunkt for, at det er en aktuel risiko. C.D.C.

SARS smitter ikke gennem levende dyr der eksporteres fra et land til et andet og heller ikke smitte gennem produkter, der eksporteres, vurderer W.H.O.

Smittespredning.
På trods af, at sygdommen ikke er ligeså smitsom som fx influenza og forkølelsesvirus, har den spredt sig fra Guangdong provinsen i Kina til hele Kina, Vietnam, Hong Kong, Singapore og Toronto, Canada inden epidemien blev erklæret overstået af WHO sidste uge af juni 2003.

Vaccination
Ingen

Symptomer
Hoste of tør hoste, feber over 38°C, åndenød.
Hovedpine, muskelsmerter, udslet og diarré er beskrevet, men er ikke typiske symptomer.
Indtil nu har dødeligheden været ca. 3,5 %, men har ikke være begrænset til personer med alvorlige sygdomme eller ældre.

Diagnose
Røntgenbillede af lungerne viser dobbeltsidig lungebetændelse.
Rejser til et område hvor sygdommen findes.
Det Corona virus, som menes at årsage SARS, kan nu påvises direkte vha. såkaldt "genforstærkningsteknik" - PCR (Polymerase Chain Reaction).
Der er nu udviklet en test for antistoffer mod det nye Corona virus, som nu er ved at blive afprøvet.

Behandling
Ingen specifik behandling. Behandling retter sig mod den nedsatte lungefunktion og består bl.a. i ilt evt. respiratorbehandling.

Forebyggelse
Det er altid vanskeligt at forebygge luftvejsinfektioner.
I den givne situation er det vigtigt at undgå indlæggelse på sygehuse i de ovenstående områder/byer, da smitterisikoen er stor på sygehuse med manglende muligheder for at isolere patienterne og dårlige muligheder for at beskytte personalet mod smitte.
Man bør desuden undgå at bo privat i de nævnte områder/byer.

Rejser til de berørte områder?
Efter den 26. juni 2003 er der ingen restriktioner.

Mere om SARS Coronavirus
Coronavirus kan holde sig levende udenfor kroppen i flere timer, og det er muligt at smitte kan ske ved, at man får virus på hænderne fra overflader fx bordplader og dørhåndtag.
.

Redigeret 1. juli 2005