Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Hepatitis A (smitsom leverbetændelse)
Infektionen er meget udbredt udenfor de industrialiserede lande, og i ulandene bliver de fleste børn smittet i de første leveår.
Risko for almindelige turistrejser er ca. 1 per 50 rejsende per måned. Se Stophepatitis.dk

Smitte
Virus findes i tarmen hos mennesker og overføres gennem drikkevand og mad forurenet med afføring, fx. kloakvand.

Vaccination eller gammaglobulin?
Man kan beskytte sig mod smitsom leverbetændelse med gammaglobulin (kortvarig, højst 5 måneder) eller en vaccine (langtidsbeskyttelse, mindst 25 år).

Gammaglobulin er antistoffer oprenset fra plasma fra mennesker og giver kun en kortvarig beskyttelse.
  • Gammaglobulin kan gives i tre doser på 2, 3 og 5 ml, der beskytter i 1, 3 og 5 måneder.
  • Der har været en diskussion om sikkerheden ved gammaglobulin, fordi det er oprenset fra blod.
  • Der er dog aldrig påvist at nogle sygdomme kan overføres med gammaglobulin til injektion, men teoretisk kan BSE overføres.
  • Der er set overførsel af hepatitis C virus, men kun med gammaglobulin til intravenøst anvendelse.
  • Vaccinen bør derfor generelt foretrækkes fremfor gammaglobulin.

    Vaccine mod smitsom leverbetændelse.
  • Vaccinen består af dræbt hepatitis A virus.
  • Et stik beskytter i op til 1 år og hvis der gives en 2. injektion efter 6 - 12 måneder, beskytter vaccinationen i mindst 25 år.
  • Hvis man også har brug for beskyttelse mod hepatitis B, kan der gives en kombineret vaccine, der beskytter mod både hepatitis A og B, hvilket dog kræver to stik med ca. 4 ugers mellemrum inden man rejser.

    Symptomer
    Træthed, gulsot evt. feber.

    Diagnose
    Blodprøve til påvisning af antistoffer mod hepatitis A virus.

    Behandling
    Der er ingen behandling mod hepatitis A virus.

    Forebyggelse
    Vaccination eller gammaglobulin.
    Pas på hvad du spriser og drikker. Se hvordan du undgår diarré og smitte med hepatitis A.

    Mere om hepatitis A
    Gammaglobulin må i dag anses for forældet. Selvom risiko for smitte med BSE er teoretisk, er det ikke rimeligt at anvende et produkt fra humant blod, når der findes et bedre produkt. tilgængeligt.

    Redigeret 22. april 2007