Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Miltbrand (anthrax) i USA dag for dag
22. november 2001
22. november 2001
En 94-årig kvinde i Connecticut ca. 100 km fra New York, døde i går af anthrax i lungerne, efter at være indlagt for 5 dage siden.
Bakterien, der er isoleret fra denne patient, er af nøjagtig samme type, som de baterier, der er fundet hos andre ofre og i brevene med miltbrandsporer.
Man ved ikke, hvordan kvinden er blevet smittet.

11. november 2001
Der er fundet spor af anthrax i 4 små postkontorer i New Jersey: Rocky Hill, Princeton Borough, Trenton og Jackson.
Der er ikke funder nye tilfælde.

7. november 2001
Der er ikke fundet nye tilfælde af anthrax siden d. 4. november.

Man arbejder nu med desinfektion af de bygninger, hvor der er fundet anthrax sporer.
Man begynder snart at disinficerer senatsbygningen med klorindioxid gas, som har vist sig at kunne dræbe anthrax sporer, uden at indboet bliver skadet.


4. november 2001
Der er fundet anthrax på huden hos en medarbejder ved New York Post.
Til dato er der i New York fundet et tilfældde af anthrax i lungerne og 7 tilfælde af anthrax på huden.
Patinten med anthrax i lungerne døde d. 31 oktober og de 7, med anthrax på huden, har det godt.
De 7 omfatter: 2 ansatte på NBC, et barn af en ABC ansat, 1 CBS ansat og 3 ansatte i New York Post.

2 november 2001
Der er ikke fundet nye tilfælde. Der er fundet anthrax sporer i flere posthuse i New York og Washington.
Ialt er der nu fundet 21 tilfælde hvor de 16 er sikkert smittede og 5 mistænkes være smittede med anthrax.

1 november 2001
En kvinde er død af milbrand i lungerne i New York. Kvinden har ikke haft nogen forbindelse til tidligere smittede og arbejder ikke i nogen af de bygninger, hvor der er fundet miltbrands sporer, og det er derfor uklart, hvordan hun er blevet smittet.

29 oktober 2001
Endnu 2 personer er smittet med Anthrax. Den ene er en medarbejder fra et postkontor i New Jersey, der har udviklet anthrax i lungerne. Den anden patient har udviklet anthrax på huden, og smittevejen er ukendt, men sandsynligvis gennem et brev.

27 oktober 2001
Der er ikke fundet nye tilfælde, men der er fundet spor af anthrax i postkontorer i New York og Washington.
CDC har registreret ialt 12 personer med sygdom efter anthrax smitte.
Se seneste pressemeddelelse fra CDC
www.cdc.gov/od/oc/media/pressrel/r011026p.htm

25 oktober
Det er ikke bekræftet, at forsendelserne til Pakistan faktisk indeholdt miltbrand. Der kan være tale om forkerte analyseresultater.

24 oktober
Det er nu bekræftet, at de to medarbejdedere fra postkontoret døde af miltbrand. De to andre er alvorligt syge, men stabile.
Der er dukket et brev med miltbrandsporer op i Karachi, Pakistan, addresseret til et amerikansk computerfirma.

Analyseresultaterne fra brevene til Brasilien og Kenya var forkerte, og brevene indeholdt ikke anthrax.

23 oktober
To medarbejdere fra postkotoret i Brentwood nær Washington, er nu indlagt med anthrax i lungerne.
Yderligere to medarbejdere fra samme postkontor er indenfor kort tid døde af en infektion som sandsynligvis er anthrax, men dette er endnu ikke endeligt bekræftet.
Der er fundet anthrax i et brev fra USA til Argentina.

21 oktober
En postarbejder i Washington er indlagt med anthrax i lungerne.
Et brev med anthrax sporer er fundet i posten i New York adresseret til: Editor, New York Post.
Tidligere rapporter om fund af anthrax i New Yorks guvernørs kontorer, viser sig være forkerte.

20 oktober
To postarbejde i New Jersey er raske bærere af anthrax sporer, og der er fundet spor an anthrax på det posthus, hvor de er ansat.

19 oktober
To breve sendt til FNs kontor i Nairobi, Kenya, indeholder anthrax sporer. Brevene er afsendt den 8 september og modtaget i Kenya d. 9 oktober.
I to postkontorer i Florida, der håndterer post til American Media, findes spor af anthrax sporer.
Et brev sendt til New York times kontor i Rio de Janeiro, Brasilien, findes at indeholde anthrax sporer.
To ansatte ved New Yorks postvæsen findes smittede, én med anthrax på huden og én rask bærer af sporer.

18 oktober
Der nu i alt fundet 7 smittede med symptomer, hvoraf de 5 har anthrax på huden.
2 fra American Media, Florida, 2 postarbejdere fra Washington og 3 medarbejdere på NBC, New York.
Fire medlemmer af en familie i Kenya modtager et brev med anthrax sporer fra USA og findes at være raske bærere af anthrax sporer.

17 oktober
Sytten af Tom Daschles medarbejdere er fundet at være raske bærere af anthrax sporer.
Der findes anthrax sporer i New Yorks guvernørs George Patakis kontorer.
Det bliver bekræftet, at den anthrax stamme, der er anvendt i Florida og NBC, New York, er identiske.

16 oktober
Dele af senatets bygning i Washington lukkes af, og de ansatte bliver testet for anthrax.

15oktober
Et brev til lederen af senatets flertal, Tom Daschle, viser sig at indeholde anthrax sporer.

14 oktober
To politifolk og to laboranter der alle havde håndteret prøver fra NBC, er fundet at være raske bærere af anthrax sporer.

12 oktober
En ansat på NBC i New York diagnosticeres med anthrax på huden. Den ansatte havde den 25 september håndteret en kuvert med et hvidt pulver i.

10 oktober
En tredje medarbejder fra American Media er fundet at være rask bærer af anthrax sporer.
Der er fundet anthrax sporer på det tastatur, den afdøde medarbejder anvendte.

9 oktober
Det anses nu for altovervejende sandsynligt, at de 2 smittede skyldes bioterrorrisme, og FBI overtager de videre undersøgelser.

8 oktober
En anden ansat på American Media, Florida, bærer anthrax sporer i næsen, men er ikke syg.

5 oktober
Patienten fra American Media, Florida, dør af anthrax infektionen.

4 oktober
En ansat på American Media, Florida, diagnosticeres med anthrax i lungerne efter at være indlagt med lungebetændelse d. 2 oktober.
Infektionen er ekstrem sjælden, og sidste tilfælde i USA er fra 1976.