Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Kolera epidemi i Zimbabwe
29. december 2008
Zimbabwe har i de seneste måneder oplevet en stor koleraepidemi. WHO rapporterede i begyndelsen af december omkring 12.000 tilfæde med 848 dødsfald, men avisen The Independent skriver at flere end 3.000 mennesker er døde af kolera under epidemien. Et af de hårdest ramte distrikter er Budiriro, en forstad til Harare og  Beitbridge, på grænsen til Sydafrika, men tilfælde er også rapporteret fra Mashonaland (West province) og Midlands Province. Der er også rapporteret om tilfælde smittet i Zimbabwe fra Sydafrika (Musina), Botswana (Palm Tree) og Mozambique (Guro district). 

Kilder:
   W.H.O. 
and The Independent 

Kommentar
Avisen The Independent mener, at myndighederne i Zimbabwe bevidst forsøger at skjule omfanget af koleraepidemien. Antallet af koleratilfælde er derfor med stor sandsynlighed meget større end antallet af tilfælde rapporteret til WHO gennem Sundhedsministeriet. Kolera er endemisk i Afrika og epidemien er udtryk for et sammenbrud i vandforsyningen og manglende rensning af kloak- og spildevand.

Under den aktuelle epidemi bør rejsende til Zimbabwe, især hjælpearbejdere, vaccineres mod kolera.
Koleravaccinen Dukoral giver op til 85% beskyttelse mod kolera i op til 2 år. Vaccinen drikkes og der gives to doser med ca. 1 uges mellemrum.

Læs mere om kolera her.