Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Influenza A/H1N1: Pandemi
12 juni 2009
W.H.O. erklærede i går aftes, at forekomsten af influenza A/H1N1 nu har nået et niveau, så der er tale om en pandemi, dvs. en verdensomspændende epidemi. Samtidigt anser W.H.O. at influenza A/H1N1 er "moderat alvorlig".
Den 11 juni havde 74 lande anmeldt ialt 28.774 tilfælde af influenza A/H1N1 med 144 dødsfald.
Kilde: W.H.O.

Kommentar
At det aktuelle udbrud nu betegnes som en pandemi betyder ikke, at infektionen er blevet mere alvorlig, kun at den nu er udbredt i mange lande over hele verden.

W.H.O. anbefaler fortsat ingen rejse restriktioner. Hvis man ønsker at undgå rejser til lande med en høj risiko, kan man følge forekomsten i de enkelte lande på W.H.O.s hjemmeside.
Man skal være opmærksom på, at nogle lande kan indføre restriktioner omkring rejsende, f.ex. screening af ankomne rejsende for feber, selvom dette ikke vil forhindre spredning af infektionen.


Det anbefales ikke at man aflyser planlagte rejser til lande med influenza. Tilhører man en af de grupper, som anbefales influenza vaccination om efteråret mod almindelig influenza, kan man medbringe Tamiflu eller Relenza til selvbehandling.