Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Influenza A/H1N1: 2 august
2 August 2009
W.H.O.
Ny data fra sidste uge viser, at gravide har en større risko for et kompliceret forløb af H1N1 end ikke-gravide.  Dette er også beskrevet fra tidligere pandemier. W.H.O. anbefaler derfor, at alle gravide starter Tamiflu eller Relenza så snart de får symptomer på influenza.

Danmark
Den 31 juli var det fundet 254 tilfælde i Danmark, hvoraf 27 var smittet i Danmark, 101 i udlandet og smittested var uoplyst for 126.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Europa
26.513 tilfælde er nu rapporteret i Europa. Flest tilfælde er set i England (11.864 tilfælde med 30 dødsfald), Tyskland (6.062 tilfælde men ingen dødsfald) og Spanien (1.538 tilfælde med 7 dødsfald).
Listen over antal tilfælde i de enkelte lande findes her: E-CDC

Verden
E-CDC's liste har registreret 158.357 tilfælde over hele verden. Australia rapporterer mere end  21.000 tilfælde med 63 dødsfald, Kina 2.090 tilfælde men ingen dødsfald, Hong Kong 3.904 tilfælde med 3 dødsfald og Japan 2.090 tilfælde men ingen dødsfald.

U.S.A.
CDC er ophørt med at rapportere individuelle tilfælde den 24 juli, hvor man havde registreret  43.771 tilfælde. Rapporteringen omfatter nu antal indlæggelse hvor man d. 31 juli havde registreret 5.514 indlæggelser og 353 dødsfald.
Den seneste opgørelse fra CDC viser at influenza alktiviteten i nUSA nu er faldende: H1N1 Flu Situation Update. 

Kommentar
W.H.O. anbefaler ingen restriktioner i internationale rejser. 

Hvis man tilhører de risikogrupper, som normalt anbefales influenza vaccination om vinteren, er er man gravid, bør man overveje at medbringe Tamiflu eller Relenza til selvbehandling, hvis man besøger et områder med mange tilfælde.

Gravide bør så vidt muligt undgå rejser til lande med stor risiko for smitte, og bør medbringe Tamiflu eller Relenza, så selvbehandling kan startes med det samme, der opstår symptomer.