Danmark
Sundhedsstyrelsen har justeret på en række områder i forhold til anbefalinger for vaccination mod influenza A(H1N1).
- For det første tilbydes alle raske gravide i 2. og 3. trimester nu vaccination, efter forudgående drøftelse med egen læge.
- For det andet har Sundhedsstyrelsen nedsat aldersgrænsen for vaccination af børn i risikogruppen, hvor vi nu anbefaler vaccination ned til 6 måneder.
- For det tredje er der ændret i doseringsanbefalingerne, så raske skal vaccineres en gang, mens alle personer i risikogrupperne fortsat skal have to doser med 3 ugers mellemrum.
Baggrunden for justeringerne er ny og mere dokumentation vedrørende vaccinen, sygdomsudviklingen af influenza A (H1N1) og erfaringer i andre lande. Personer i risikogrupper under 65 år vaccineres mod influenza A (H1N1) fra begyndelsen af november, de skal selv ringe til egen læge og bestille tid.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
U.S.A.
USA erklærer H1N1 en 'national emergency'
Det Hvide Hus erklærede fredag aften d. 23. oktober at H1N1 udbrudet er en national nødsituation. Erklæringen giver myndighederne yderligere redskaber i bekæmpelsen af pandemien.
Kilde: BBC
I ugen d. 11-17 oktober øgede infleunza aktiviteten i hele USA og er rapporteret i FluView. Antal lægebesøg på grund af influenza lignende sygdom steg også, og er nu over hvad der normalt ses ved sæson influenza: Visits to doctors. Antallet af dødsfald er også stigende.
Kilde: CDC
Europa
ECDC rapporterer ikke længere antal tilfælde da mange ikke længere testes. Situationen følges gennem rapportering af antal indlagte patienter med H1N1 og dødsfald i de enkelte lande i ECDC's
Daily Update. ECDC's rapporter indeholder også oplysninger om antal indlagte patienter og dødsfald i lande udenfor Europa.
Kilde: ECDC
Kommentar
Pandemien tiltager med forskellige lande ramt mere end andre. De første doser af vacciner mod H1N1 forventes leveret indenfor de næste 10 til 14 dage, men i begyndelsen kun i begrænset antal.
Personer, der tilhører risikogrupper, skal kontakte deres egen læge snarest for at sikr sig at de vaccineres når de første vacciner leveres gennem egen læge.