Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Influenza A/H1N1: Status på pandemien
31. januar 2010
Europa
Der er stadigvæk udbredt smitte med H1N1 i Central-, Øst og Sydøsteuropa, men aktiviteten har været faldende siden november.
Kilde: W.H.O.

U.S.A.
Den sidste rapport fra CDC viser, at influenza aktiviteten overalt i U.S.A. nu ligger under hvad der ses ved udbrud af sæsoninfluenza.
Kilde: CDC

Resten af verden
209 lande og områder har rapporteret H1N1 i 2009 med ialt 14.711 dødsfald.
I Nordafrika er der fortsat smittespredningisær i Marokko, Libyen og i Egypten, men aktiviteten har været faldende de seneste fire uger.
I Asien er der forsat spittespredning, men aktiviteten er meget varierende og faldende i alle lande.
Sæson influenza H3N2 og influenza type B er fundet i dele af Afrika og Sydøstasien, men den altdominerende virus er H1N1.
Kilde: W.H.O.

Kommentar
Den første bølge af H1N1 pandemien er tilsyneladende overstået, og aktiviteten er faldende i hele verden.
Man må forvente, at der fortsat er sporadisk smitterisiko på den nordlige halvkugle frem til maj eller starten af juni. På den sydlige halvkugle vil man forvente en anden bølge af H1N1 i vintermånederne fra maj til september.
Overordnet set har infektionen haft et mildt forløb, selvom enkelte har været alvorligt syge og der er set enkelte dødsfald.
Den nye H1N1 virus er anderledes end den tidligere sæsoninfluenza H3N2. H1N1 smitter yngre mennesker og få smittede er over 60 år. Fedme er en kalr risikofaktor, hvilket ikke ser set tidligere. Den nye H1N1 vil blive den fremtidige sæsoninfluenza, og H3N2 forventes at være helt borte. Man må forvente at H1N1 giver større eller mindre udbrud i de kommende vintre, og er den nye sæsoninfluenza indtil den næste pandemi.