Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Solbeskyttelsescreme ufarligt
8. juli 2001
Solbeskyttelsescreme - ufarlig eller farlig?

Der har i de seneste måneder været diskussion om eventuel sundhedsrisiko ved anvendelse af solcreme, f.eks. udtrykt i Miljøstyrelsens pressemeddelelse af 12 juni 2001 (gengivet i kopi nedenfor).
Imidlertid ser det nu ud til, at der nu er enighed om, at solbeskyttelsescremer er ufarlige (se pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen 8 juli 2001 herunder).

Beskyttelse mod sollys er vigtigt for at forebygge malignt melanon, en ondartet form for hudkræft, der er øget stærkt i de seneste 10 år i Danmark.




8 juli 2001 (Miljøstyrelsen)

Brug trygt solcreme til børn - men undgå helst solbadning
Brug trygt solcreme til børn - men undgå helst solbadning. Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen holdt i går et møde med to danske eksperter i bl.a. solcreme: Hudlæge Torkil Menné fra Gentofte Amtssygehus og hudlæge Hans Chr. Wulf fra Bispebjerg Hospital.




12 juni 2001 (Miljøstyrelsen)

Nyt om solcreme med 4-methylbenzylidene camphor
Solcreme med stoffet 4-methylbenzylidene camphor kan bruges af voksne, mens Miljøstyrelsen fraråder brug af solcremerne til børn under 12 år. Styrelsen har i dag orienteret branchen og detailhandelen.

Se de faglige vurderinger her.
Den 23. april opfordrede Miljøstyrelsen detailhandelen til at undlade at sælge sol-creme med tre UV-filtre, som en schweizisk undersøgelse havde vist var problematiske. Miljøstyrelsen var på det tidspunkt ikke i stand til at sige, at man trygt kunne bruge solcreme med de tre filtre, og vi sagde derfor, at vi var bekymrede, at der var brug for mere viden, og at man burde undlade at bruge solcreme med de tre filtre, indtil vi vidste mere.

På baggrund af en første vurdering af UV-filtrene oplyste Miljøstyrelsen den 30. april, at det med den foreliggende viden er sikkert at anvende to af filtrene. Det tredje filter - 4-methylbenzylidene camphor - krævede en mere omfattende vurdering. Udover den nye undersøgelse om mulige østrogenlignende effekter var der i forvejen andre forsøg, der viste effekter på skjoldbruskkirtlen hos forsøgsdyr.

Miljøstyrelsen ønskede derfor at få foretaget en samlet vurdering af den viden, man havde om stoffet. Vi var ikke mindst bekymrede for børn, gravide og andre udsatte grupper. Dels fordi der var mulighed for problematiske hormonforstyrrende effekter, dels fordi der ikke var taget hensyn til børn i en tidligere vurdering fra "EU?s videnskabelige komité for kosmetiske produkter og andre produkter end fødevarer".

Miljøstyrelsen har nu modtaget faglige vurderinger fra afdelingsforstander Jens-Jørgen Larsen på Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi og fra lektor Sven Edelfors, ansat på Københavns Universitet. De to eksperter har vurderet 4-methylbenzylidene camphor?s optagelse gennem huden og de toksikologiske effekter af stoffet.
Miljøstyrelsen har bl.a. på baggrund af disse rapporter vurderet, hvordan det videre forløb skal håndteres. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på sikker-hedsmarginen, eksponeringen samt de faglige vurderinger.

Sikkerhedsmargin, eksponering og de faglige vurderinger
Når man vurderer risikoen ved brug af et stof i en solcreme, sammenligner man den højeste dosis, der ikke har vist sig at være farlig i dyreforsøg, med den dosis man regner med at blive udsat for ved at smøre sig med cremen ved normalt brug. Forholdet mellem de to kaldes sikkerhedsmarginen, og den skal normalt være mindst 100. Sikkerhedsmarginen skal tage højde for forskellen mellem dyr og mennesker og forskellen mellem mennesker indbyrdes. Desuden kan man anvende en yderligere sikkerhedsfaktor, hvis der mangler data. En sikkerheds-margin er altså en samlet værdi for at overføre viden om stoffet til en risikovurdering. Overskridelser af sikkerhedsmarginen er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at stoffet er farligt.

EU?s videnskabelige komité har på baggrund af effekter på skjoldbruskkirtlen hos forsøgsdyr fastsat den maksimale koncentration for stoffet 4-methylbenzylidene camphor i solcreme til fire procent, som giver en sikkerhedsmargin på 110. Denne sikkerhedsmargin opnås, når cremen bruges af voksne og kun påsmøres én gang om dagen.

Den videnskabelige komité har i deres beregning af sikkerhedsmarginen taget udgangspunkt i, at der skal bruges mindre solcreme pr. arealenhed, end når man beregner den solfaktor, som er angivet på produkterne. Miljøstyrelsen baserer sin vurdering af eksponeringen på den mængde solcreme, som bør anvendes for at opnå den beskyttelse mod solen, som faktoren lover.

Den videnskabelige komité har desuden ikke taget højde for, at børn er mere følsomme over for kemiske påvirkninger end voksne, og at børn typisk får smurt solcreme på mere end én gang om dagen.
Der mangler data om 4-methylbenzylidene camphor?s optagelse og fordeling i kroppen. Dette er specielt problematisk for børn, idet udsættelsen i forvejen er større på grund af børns større overflade i forhold til vægten.
Miljøstyrelsens beregninger viser, at hvis man smører et barn ind i solcreme to gange om dagen og med den mængde, som Kræftens Bekæmpelse anbefaler, så vil sikkerhedsmarginen i værste tilfælde være 21.

Larsen og Edelfors vurderer, at der i den konkrete sag er belæg for at acceptere en sikkerhedsmargin, som er mindre end 100, fordi mennesker er mindre følsomme end rotter for effekter på skjoldbruskkirtlen. Edelfors rejser dog en række uafklarede spørgsmål, bl.a. i forhold til børn.
EU?s videnskabelige komité drøfter bl.a. den schweiziske undersøgelse. Det vides endnu ikke, hvad resultatet bliver. Miljøstyrelsen har henvendt sig til EU-Kommissionen og bedt om, at der i vurderingen af solfiltrene bliver taget særligt hensyn til følsomme grupper, herunder specielt børn.
Miljøstyrelsens samlede vurdering

På baggrund af ovenstående vurderer Miljøstyrelsen, at
voksne kan bruge solcreme med 4-methylbenzylidene camphor uden risiko for sundhedsproblemer.
børn under 12 år bør ikke bruge solcreme med 4-methylbenzylidene camphor, fordi de eksponeres mere og er mere sårbare end voksne. Sikkerhedsmarginen på mindst 100 fastholdes altså for denne gruppe.

Der er behov for flere undersøgelser og viden om stoffet 4-methylbenzylidene camphor, hvilket både den schweiziske undersøgelse og de to faglige vurderinger påpeger.
der er behov for at revurdere samtlige godkendte kemiske UV-filtre, så den bagvedliggende dokumentation bliver lagt frem og mulig ny viden inddrages. Miljøstyrelsen vil derfor opfordre Kommissionen til dette.
Herudover skal Miljøstyrelsen - som vi hele tiden har gjort - opfordre til, at man følger solrådene fra Sundhedsstyrelsen, herunder rådet om at anvende sol-creme.

Disse konklusioner skal også ses på baggrund af, at vi i dag ved, at børns organer kan være mere følsomme over for kemikaliepåvirkninger end voksnes. Det gælder især for nervesystemet, immunforsvaret og forplantningssystemet. Samtidig er børns udsættelse i flere tilfælde større end voksnes. Det viser en rapport, som Miljøstyrelsen udgav i marts i år. Den konkluderer, at der i langt højere grad skal tages hensyn til børn, når kemikalier vurderes. Det er det, som Miljøstyrelsen nu gør i den aktuelle sag. Vi mener ikke, at det er forsvarligt at vente flere år på nye undersøgelser, når det gælder børn.

Miljøstyrelsen har i dag orienteret branchen/detailhandelen om styrelsens vurdering af solcreme med 4-methylbenzylidene camphor, og har opfordret branchen/detailhandelen til frivilligt at gå med til at sætte et advarselsmærkat med ordlyden "Bør ikke anvendes til børn under 12 år" på de berørte solcremer.
Branchen/detailhandelen har bedt om tid til at vurdere materialet og orientere sig i forhold til de pågående drøftelser i EU?s videnskabelige komité. Branchen/detailhandelen skal melde tilbage til Miljøstyrelsen senest mandag den 18. juni.
"Hvis vi mener noget med forsigtighedsprincippet - sådan som det fremgår af resolutionen fra Nice-topmødet - så må vi lade usikkerheden komme børnene til gode. Denne sag har i den grad vist, at der mangler tilgængelig viden om de kemiske stoffer i kosmetik ? herunder også solcreme. Hvis vi skal være sikre på, at forbrugerne er ordentligt beskyttede, er det derfor nødvendigt med langt større åbenhed og en meget bedre dokumentation af stoffernes egenskaber. Vi vil derfor presse på over for Kommissionen, så der i højere grad tages hensyn til børn og andre følsomme grupper, når stofferne vurderes", siger Miljøstyrelsens direktør Steen Gade og fortsætter:
"Solcremesagen er også vigtig, fordi vi kan forvente flere af den slags sager, hvor myndigheder og politikere skal håndtere risici på baggrund af begrænset, men bekymrende viden. Hvad enten man kan lide det eller ej, vil vi af og til have behov for time-out, som i tilfældet med de tre solfiltre. Og så kommer dilemmaet ? for hvad skal vi sige og gøre, mens der indsamles viden. Miljøstyrelsen vil i den kommende tid forsøge at få en dialog om, hvornår vi skal informere i disse situationer ? en dialog om risikohåndtering og risikokommunikation med forbrugere, detailhandel, politikere m.v."

Vurderingerne fra Larsen og Edelfors samt Miljøstyrelsens notater kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/presse/15000000.htm - se dem også nedenfor.

Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsens direktør Steen Gade, tlf. 32 66 01 06, privat 32 96 73 06, mobil 20 44 23 63.

Faglige vurderinger samt Miljøstyrelsens notater om sagen
Notat om 4-MBC i solcreme, Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi juni 2001

Vurdering af 4-methylbenzyliden?s (4-MBC) mulige hormoneffekter
- Ved absorption gennem huden, lektor Sven Edelfors, KU, 30. maj 2001

Vurdering af UV-filtre i solcreme, Miljøstyrelsen, notat, 11. juni 2001

Ad hoc vurdering af eksponeringen ved brug af kosmetiske produkter med det kemiske solfilter (4-MBC), Miljøstyrelsen, 6. juni 2001