Rejsedoktor - Vaccination og beskyttelse mod malaria

Søg
Forsiden Kontakt os Sitemap Printvenlig side
Sukkersyge behandlet med tabletter
Tabletbehandlet diabetes under lange rejser


Vi går ud fra, at du er fortrolig med dine tabletter mod sukkersyge, og vil ikke her gennemgå forskellige midler mod sukkersyge

  • Hvis du følger en diæt hjemme, må du prøve at tilpasse måltiderne under rejsen efter planen. Det kan være vanskeligt i et land med et fremmed køkken, som man naturligvis gerne vil prøve, men hvis man ”oversætter” maden i frugt, kulhydrater, fedt og protein er det ikke umuligt at ramme nogenlunde det hjemlige niveau for indtagelse af kalorier.
    Hvis du har en diætist til at hjælpe dig med din kostplan, så tal med diætisten om kostplanen inden du rejser.

  • Prøv at holde samme fysiske aktivitetsniveau som hjemme.

  • Glemmer du en tablet, tag ikke en dobbelt dosis næste gang.

  • Det er vanskelige at give faste retningslinier for dosis af sukkersyge tabletter under rejsen, fordi det er meget forskelligt fra person til person for de forskellige tabletter.

  • Under flyrejser skal du være opmærksom på, at luften i kabinen er tør, og du behøver at drikke rigeligt (ikke alkohol).
    Du sidder stille i mange timer og forbrænder derfor mindre sukker end normalt, samtidigt som der måske serveres ekstra måltider. Tal med din læge, om du evt behøver øge dosen af tabletter inden eller under rejsen.

  • Hvis det er vanskeligt at styre din sukkersyge med tabletter, er det vigtigt, at du taler med din læge om dosering under rejsen inden du rejser.