Diabetes og sygdom under rejsen
| Kontrol af diabetes ved sygdom under rejsen |
Forebyggelse.
Du bør naturligvis have de sædvanlige vaccinationer før rejsen, men bør desuden overveje at blive vaccineret mod influenza og lungebetændelse (pneumokokker).
Opkastninger og diarré.
Du mister væske og bliver hurtigt dehydreret. Drik rigeligt og vær opmærksom på, at du måske behøver ekstra kalorier, hvis du har kastet en del af sidste måltid op eller har diarré.
Drikke med sukker er derfor bedre end rent vand.
Kontrollér evt. dit blodsukker hver anden time.
Hvis du har kastet op eller haft diarré i mere end 6 timer i træk bør du søge lægehjælp.
Feber
Ved alle sygdomme som giver feber stiger behovet for insulin uanset om man spiser eller ej.
Insulinbehovet under feber kan stige med 25% til 50%.
Feber øger også risikoen for at udvikle ketoacidose (syreforgiftning).
Under feber et det derfor vigtigt, at kontrollere blodsukkeret oftere end normalt, øge insulin dosis og kontrollere urinen for ketoner.
Redigeret 10. april 2002